Ild i taget: Flere stationer hastet til husbrand
Et hus under renovering brød i aftentimerne i brand.
Østjyllands Brandvæsen rykkede ud fra flere stationer til en husbrand i Tranbjerg, sydvest for Aarhus.
Det bekræfter operationschef Carsten Pedersen.
Det er et hus under renovering, hvor der var udbrudt brand tæt ved skorstenen. Video fra stedet viser tæt røg rejse fra tagryggen og op i nattehimlen.
Flere stationer og adskillige udrykningskøretøjer hastede til Tranbjerg, fortæller Carsten Pedersen. Det var fra stationerne i Aarhus Syd, Hørning og Odder, at der blev sprøjtevogne, tankvogne og en enkelt stigevogn.
Det lykkedes ret hurtigt at få styr på branden, fortæller Carsten Pedersen.
Han har ikke overblik, hvordan slemt huset er tilredt efter branden og ikke mindst slukningsarbejdet. Men indikationerne er, at skader er relativt begrænsede i forhold til, hvor slemt det kunne have været.
Ingen mennesker er kommet til skade i branden.