Opfordring fra kommune: - Hold dine børn hjemme, hvis du kan

Inden institutionerne åbner igen mandag, opfordrer rådmand i Aarhus Kommune til, at man holder sine børn hjemme, hvis det er muligt.

Udgivet Opdateret
Mens landets dagtilbud holder åbent, er skoler og fritidsklubber en del af den forlængede nedlukning frem til og med den 17. januar.

- Vi kommer med samme opfordring som ministeriet. Hvis man kan, så er det meget velkomment, at man holder sine børn hjemme.

Sådan lyder det fra rådmanden for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF), dagen inden, at børnehaver og vuggestuer genåbner mandag den 4. januar.

- Det er med til at lette presset på sundhedssystemet og lette smittetrykket, hvis børnene bliver hjemme. Men vi er åbne, og man har ret til at bruge det, og der er rigtig mange, som skal arbejde og har brug for pasning, siger rådmanden til TV2 Østjylland.

Mens landets institutioner holder åbent, er skoler og fritidsklubber en del af den forlængede nedlukning frem til og med den 17. januar. 

Rådmanden har tidligere kritiseret, at en lukning af vuggestuer og børnehaver ikke er en del af de skærpede tiltag

Ifølge Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, er en af årsagerne, at børn ikke er særligt drivende for epidemien, og at det heller ikke er en branche, hvor man ser en særligt bekymrende smittespredning.

Derudover er daginstitutionerne også nødvendige for at holde samfundshjulene i gang, og for at eksempelvis sundhedspersonale kan gå på arbejde, udtalte statsminister Mette Frederiksen mellem jul og nytår.

VIDEO: I morgen må samfundets yngste vende tilbage til børnehaver og vuggestuer. Skolebørn skal derimod blive hjemme. Se indslaget her.

Institutioner er klar

I DII Børnenes Have i Egå, som rummer 130 vuggestue- og børnehavebørn, har de med samme opfordring som forvaltningen, sendt en mail ud til forældrene op til genåbningen. Her lyder det:

 ”Skriv gerne allerede nu om I holder jeres børn hjemme, hvilket vi opfordrer til, hvis I har mulighed for det. Eller alternativt så præcis komme/gå tider som muligt for en hel uge ad gangen.”

Ifølge Irene Uhrenholt, der er leder i institutionen, har de været forskånet for smitte, udover en enkelt medarbejder, der ikke smittede videre. 

- Der er flere af vores forældre, der holder børnene hjemme, men vi er jo på ingen måde lukket. Nu når skolebørnene er hjemsendt, så der kan være nogle af vores medarbejdere, der har brug for at være hjemme, så det her med at holde børnene hjemme er jo en hjælp til hinanden, siger Irene Uhrenholt, leder i DII Børnenes Have, til TV2 Østjylland.

Klar til at tage imod børnene

I  'Legestuen' ved Vestergård i Viby i Aarhus Kommune er Gitte Wang klar til at tage imod de børn, hvis forældre afleverer deres børn i dagpleje i morgen.

- Vi er klar til at tage imod de børn, som der kommer, og det oplever jeg også, at dagplejerne er trygge ved, fortæller Gitte Wang, der er pædagogisk leder ved Vestergård Dagtilbud. 

Hun mener ikke, at børnene mærker så meget til Corona, men medarbejderne er ved at være godt brugte.

- Det er hårdt. Også at de i lange perioder ikke har kunnet se deres tætte kollegaer, fortæller Gitte Wang.

Hun har indkald alle medarbejdere til et virtuelt møde i morgen for lige at tage pulsen på, hvordan de har det med det genåbningen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her