Hun elsker maskiner og teknik: Men der er kun 20 som hende
Der er stadig store kønsforskelle på flere videregående uddannelser. Det skal der gøres noget ved, mener både de studerende og branchen.
I klasselokalet under Navitas-bygningen i Aarhus sidder Sædis Baldvinsdottir, der netop er begyndt på første semester af maskinmesteruddannelsen.
Hun er én blandt få kvinder på sit studie. Faktisk er der blot 20 kvinder ud af i alt 1100 maskinmesterstuderende.
- Det betyder ikke noget for mig, om du er mand eller kvinde. Vi er her allesammen, fordi vi synes, studiet er fedt. Men det ville da være fint med lidt mere dynamik, siger Sædis Baldvinsdottir.
Hun nyder at nørde med maskiner og teknik, og selvom Sædis Baldvinsdottir ikke er skræmt over at være én blandt få, så er det ifølge rektor på Aarhus Maskinmesterskole et emne, der fylder. Især når samtalen falder på diversitet.
- Det er vores ambition at få flere kvindelige studerende og være en mere divers institution. Ligesom det er vores ambition at have flere studerende, der afspejler det danske samfund, siger Anders Hanberg Sørensen, rektor på Aarhus Maskinmesterskole.
- Det er ikke kun olie på hænderne
For Sædis Baldvinsdottir var det lidt af et tilfælde, at hun endte på maskinmesterskolen. Hun havde søgt ind på flere universitetsuddannelser, men endte med at takke nej, fordi det ifølge hende ikke føltes helt rigtigt.
- Jeg synes, uddannelsen kan noget med både hænder og hoved, og der er så mange muligheder på den anden side, som ikke bare handler om at være maskinmester på et skib, siger Sædis Baldvinsdottir.
På årgangen, der netop er startet, er der syv kvinder og 174 mænd. Et faktum, Trine Spanggaard Sørensen, der går på sjette semester, også mærker. Hun har, i den tid hun har læst på studiet, været initiativtager bag en netværksgruppe for kvindelige studerende.
- Jeg synes, vi har et rigtig godt sammenhold os kvinder, og vi støtter hinanden. Drengene er også supervenlige og tager godt imod os, siger Trine Spanggaard Sørensen, der mener, at kønsfordelingen blandt andet skyldes fordomme om uddannelsen.
- Mange forbinder nok uddannelsen med at komme ud og sejle, og før i tiden var det rigtig meget mænd, men sådan er det jo slet ikke længere, siger Trine Spanggaard Sørensen.
Også Sædis Baldvinsdottir har mødt de unuancerede fordomme - der ifølge hende bliver gjort til skamme, når først man starter på uddannelsen.
- Når man hører om 'maskinmesteren', tror jeg, man tænker: “åh, det er olie på hænderne.” Jeg synes, det bliver gjort mere ‘griset’, end det måske er, siger Sædis Baldvinsdottir.
En udfordring for branchen
I arbejdsgiver- og brancheforeningen Dansk Industri kender man også til den skæve fordeling. Her har det i flere år været en mærkesag at ændre kønsbalancen.
Ifølge underdirektør for forskning, uddannelse og mangfoldighed i Dansk Industri, Mikkel Haarder, er det vigtigt at sikre en nogenlunde lige fordeling af mænd og kvinder på de videregående uddannelser.
- Det er ærgerligt, at vi går glip af alt det talent, som det underrepræsenterede køn repræsenterer - også i lyset af at mange af vores virksomheder har rekrutteringsproblemer, siger Mikkel Haarder.
Maskinmesteruddannelsen hører under de såkaldte Stem-uddannelser, der dækker over videregående uddannelser inden for natur- og ingeniørvidenskab samt teknologi og matematik. Blandt flere af uddannelserne er der på landsplan en skæv fordeling af køn.
På maskinmesteruddannelsen er 96 procent mænd og fire procent kvinder. Stort set samme fordeling ses på uddannelsen for datamatikere. På biologi og laborantuddannelsen er to tredjedele kvinder og en tredjedel mænd.
Skal det lykkes at ændre kønsfordelingen i uddannelsessystemet, kræver det ifølge underdirektør i Dansk Industri, Mikkel Haarder, at der tidligt sættes ind.
- Hvis man vil gøre noget ved kønsfordelingen, også på ledelsesgangene, så bliver man nødt til at kigge på uddannelserne og måske helt tilbage i folkeskolen, hvor vi skal gøre mere for at interessere begge køn i teknologi og naturvidenskab, siger Mikkel Haarder.
Vil inspirere andre
På Aarhus Maskinmesterskole arbejder man for at tiltrække flest mulige studerende med bredest mulig baggrund. Dog understreger Anders Hanberg Sørensen, der er rektor på uddannelsen, at man ikke vil lave falsk reklame for studiet.
- Man skal være her, fordi det er den rigtige uddannelse, ikke fordi man har fortalt en glamourøs historie om, at det er noget andet, end det er, siger Anders Hanberg Sørensen.
Dog håber de to kvindelige studerende, at de kan være med til at inspirere andre til at vælge uddannelsen til. For ifølge dem er der meget spændende at lære som maskinmester - uanset køn.
- Diversitet skaber bedre vilkår, og vi kan lære rigtig meget af hinanden, så jeg synes da, at vi skal få kvinderne lidt mere på banen, siger Trine Spanggaard Sørensen, der møder opbakning fra sin medstuderende.
- Jeg håber, at folk ikke tænker, at det er ‘kvindefag og mandefag’, men at det bare er en uddannelse ligesom så mange andre, siger Sædis Baldvinsdottir.