Nye detaljer om uheld: Tivoli skal udbedre mangler på forlystelse

Forlystelsespark har indgået aftale om at udbedre mangler, oplyser politiet efter uheld lørdag, hvor en kvinde kom til skade.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Der er ikke noget voldsomt syn under sløringen, men af hensyn til den muligt tilskadekomne har TV2 Østjylland valgt at sløre vedkommende helt. Foto: Presse-fotos.dk

En kvinde kom lørdag til skade i Tivoli Friheden i Aarhus.

På en tur i en svævebane mellem træerne i forlystelsesparken mistede hun ifølge politiet tilsyneladende grebet om et håndtag og drejede rundt i luften. Det betød, at hun ramte et træ med ryggen først og beskadigede den så meget i sammenstødet, at hun blev kørt på hospitalet for at blive tilset.

RETTET

Efter denne artikels udgivelse har Østjyllands Politi udsendt et dementi, hvori det fremgår, at der ikke blev givet et strakspåbud til Tivoli Friheden lørdag, men indgået en gensidig aftale. Vagtchef Rene Ludvig forklarer, at det var en intern kommunikationsbrist hos politiet, der var skyld i fejlen. Artiklen er nu rettet.

Læs dementiet her

Søndag morgen lyder den gode melding fra vagtchef Rene Ludvig fra Østjyllands Politi, at hun ikke har fået konstateret brud eller andre alvorlige skader.

- Men hun har fået knubs, det er der ikke nogen tvivl om, og det har sikkert også været en rigtig voldsom oplevelse, siger han.

Indgik gensidig aftale

Politiet oplyser, at Tivoli Friheden har lavet en gensidig aftale med politiet om at udbedre mangler på den pågældende svævebane, hvor ulykken skete. Indtil det er gjort, skal forlystelsen holde lukket.

Ifølge vagtchef Rene Ludvig var Tivoli Frihedens ansatte selv helt indstillede på, at forlystelsen skulle lukke ned.

Efter ulykken er Arbejdstilsynet nu inddraget i sagen.

TV2 Østjylland har søndag morgen været i kontakt med Tivoli Frihedens direktør, Henrik Ragborg Olesen, der dog ikke har information om det, der skal udbedres.

Tivoli Friheden har åbent søndag, men holder derefter lukket i knap tre uger, indtil Halloween-sæsonen begynder.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her