14-årig mistede livet: Stopper efterforskning af dødsulykke i Tivoli

En 14-årig pige mistede livet, mens en 13-årig dreng kom til skade, da et vogntog rev sig løs i rutsjebanen Cobra.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der kommer ikke til at blive ført nogen straffesag mod forlystelsesparken Tivoli Friheden i Aarhus i forbindelse med en dødsulykke i 2022, hvor en 14-årig pige mistede livet.

Statsadvokaten i Viborg har besluttet at opgive påtale og stopper efterforskningen i sagen.

Det fremgår mandag af en pressemeddelelse fra Statsadvokaten, skriver Ritzau.

- Vi mener ikke, at der kan føres bevis for, at enkeltpersoner eller selskaber burde have handlet anderledes i relation til ulykkens opståen, derfor stopper vi efterforskningen og lukker sagen, siger statsadvokat Jakob Berger Nielsen fra Statsadvokaten i Viborg.

Ulykken skete 14. juli 2022. Her var der en vogn i rutsjebanen Cobra, som mistede grebet og rev sig løs, og det førte til, at den 14-årige pige mistede livet, og at en 13-årig dreng kom til skade.

De har heller ikke haft viden om eller på anden måde indset risikoen for, at gaflen kunne knække, og at ulykken derved kunne opstå
Anklagemyndigheden

Rutsjebanen var cirka 25 meter høj og kunne køre op til 70 kilometer i timen. 

En undersøgelse af ulykkesstedet har ifølge Anklagemyndigheden vist, at en del på forlystelsens vogntog - kaldet en gaffel - knækkede, og den var afgørende for, at vognen kunne holdes fast på banen.

Ingen kan holdes ansvarlig

Østjyllands Politi har foretaget en efterforskning af sagen, og intet tyder ifølge Anklagemyndigheden på, at enkeltpersoner hverken hos Tivoli Friheden, hos producenten af gaflen eller andre af de involverede selskaber har forsømt tilsyn.

De har heller ikke haft viden om eller på anden måde indset risikoen for, at gaflen kunne knække, og at ulykken derved kunne opstå, skriver anklagemyndigheden i pressemeddelelsen.

- De har heller ikke haft viden om eller på anden måde indset risikoen for, at gaflen kunne knække, og at ulykken derved kunne opstå,  skriver Anklagemyndigheden i pressemeddelelsen.

Rutsjebanen Cobra blev taget ned i 2023.

Ulykken i 2022 var ikke første gang, der var en alvorlig hændelse med Cobra. Også i 2008 var den årsag til en ulykke i Tivoli Friheden, hvor fire personer kom til skade. Efter ulykken i 2008 holdt Cobraen stille i knap et år.

I stedet for at skrotte rutsjebanen valgte Tivoli Frihedens ledelse at få den repareret. Efter dødsulykken i 2022 udtalte Henrik Ragborg Olesen, direktør i Tivoli Friheden, at han fortrød, at Cobra ikke blev lukket efter ulykken i 2008.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her