Vækker undren: Hvorfor skal det nye stadion koste så meget?

Vejen til det nye stadion for enden af Stadion Allé i Aarhus har vist sig at være fyldt med bump.

Tidligere på året blev det meldt ud, at byggeriet bliver forsinket, så det først vil stå færdigt i slut 2026.

Mens det tirsdag kom frem, at AGF's nye hjemmebane i Kongelunden vil blive omtrent en kvart milliard kroner dyrere end først planlagt.

Og det undrer blandt andre professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

- Planlagte udgifter kan godt udvikle sig hen over et projekt, men det er alligevel så stort et beløb, at jeg tænker, at det kunne man have indtænkt på et tidligere tidspunkt, siger han.

Budgettet

Kongelundsprojektet, vis hovedattraktion er det nye stadion er hovedsagligt finansieret af to donationer på 250 millioner kroner fra Salling Fondene og Lind Invest.

AGF skød selv 180 millioner kroner i projektet, ifølge Århus Stiftstidende.

Aarhus Kommune lagde 250 millioner kroner i projektet, men de midler skulle bruges på de omkringliggende faciliteter i Kongelunden.

Det tæller blandt andet en ny atletikbane samt en ny Team Danmark-bygning.

Men efter nogle ekstra omkostninger til eksempelvis håndtering af jordbundsforhold og evakueringsforhold steg regningen med 248,6 millioner kroner, så regningens sum nu lyder på 994,6 millioner kroner.

Salling Fondene har derfor lagt yderligere 40 millioner kroner i pengeposen, mens resten skal komme fra forskellige finansieringskilder i Aarhus Kommune.

- Det særlige ved det her er, at det sker, inden man er kommet i gang med det, siger Per Nikolaj Bukh.

Hvor kan sådan en fejl være opstået?

- Det er svært at sige. Pilen peger som udgangspunkt på rådgiverne, som kommunen har haft i forbindelse med etableringen af projektet, men det er også politikernes ansvar at sikre, at man har de rigtige rådgivere, og at de får det gjort grundigt nok, siger Per Nikolaj Bukh.

Det tænker byens borgere

Per Nikolaj Bukh er ikke den eneste, der ser på budgetbomben med undrende øjne.

- Det er tankevækkende, at man ikke bliver bedre til at se forud. Det er jo ikke småbeløb, det drejer sig om, siger Ole Overgaard fra Aarhus.

På trods af, at beløbene fremstår astronomiske og svære at forholde sig til, så ligger tvivlen ikke længe på lur, da der tages stilling til regningens størrelse.

- Det er 25 procent højere, end de havde regnet med. Det er for meget, og det er dårligt arbejde, siger Ole Overgaard.

Han er dog ikke den eneste aarhusianer, der står tilbage med skeptiske briller på.

- Jeg tænker umiddelbart, at det er ærgerligt, at det bliver så dyrt, siger Louise Forsberg fra Aarhus, der dog også vægter stadionet som en kulturkanon.

- Det gør noget godt for vores by, og jeg tror, det kan samle byen og være centrum for mange ting, siger Louise Forsberg.

Penge fra forskellige puljer

På rådhuset er bekymringerne om finansieringen af det nye stadion dog ikke fremtrædende på dagen, hvor borgmesterkæden overdrages.

- Vi har fundet en finansiering, som er både ansvarlig og sikrer, at det ikke går udover andre områder i Aarhus Kommune, siger den afgående borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard.

Her påpeges det, at man gerne vil honorere nogle af de donationer, som Salling Fondene og Lind Invest bidrager med, så der kan opføres et nyt stadion for enden af Stadion Allé.

- Vi er stadigvæk de mindste bidragsydere til at få det løst, og samtidig er det et projekt, der kommer til at være til gavn og glæde for tusindvis af aarhusianere, siger Jacob Bundsgaard.

Men hvad med andre områder, hvor pengene kunne blive brugt?

- Midlerne er fundet ved at tage en række forskellige puljer, som enten er afsat specifikt til det her formål eller til andre formål, hvor det her kan bringes i anvendelse. Det kommer ikke til at gå udover velfærden i Aarhus Kommune, siger Jacob Bundsgaard.

Ifølge professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, så er det ikke uvant, at større byggeprojekter kan løbe ind i uvisheder, der kan hæve regningen.

- Netop ting, der ikke er vist på forhånd, kan man jo af gode grunde ikke indregne i budgettet. Det er standardpraksis i blandt andet statslige byggerier, at man har 20-30 procent afsat til såkaldte ukendte begivenheder, siger Per Nikolaj Bukh.