I spil til en Oscar

Malmros-film har chancen for at blive indstillet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den aarhusianske instruktør Nils Malmros' film "Sorg og glæde" har stadig muligheden for at blive hædret med en Oscar.

Filmen er ligesom Niels Arden Oplevs "Kapgang" og Pernille Fischer Christensens "En du elsker" havnet på Det Danske Filminstituts, DFI, såkaldte shortlist.

Det skriver DFI i en pressemeddelelse.

Det bliver dog kun en af de tre film, der indstilles til Oscar-kategorien "Bedste udenlandske film". Hvem det bliver, skal en komité bestående af syv repræsentanter fra filmbranchen og Filminstituttet bestemme på et møde 18. september.

- De tre film, vi har valgt, er lavet af danske instruktører, der har sig gjort sig bemærket ude i verden med deres tidligere film, og som vi kan være rigtig stolte over. De har igen instrueret film, der ser lovende ud, og nogle af filmene har endda allerede vist, at de klarer sig godt internationalt.

Se: Malmros hjem uden en Bodil

- Komitémedlemmerne vil i den kommende måned følge de tre film og overveje, hvilket potentiale de hver især har i Oscar-sammenhæng, inden vi tager den store beslutning, siger direktør for DFI, Henrik Bo Nielsen, der også er formand for komitéen.

Filmen "Kapgang" har endnu ikke haft premiere, mens "Sorg og glæde" fik premiere tilbage i november sidste år. "En du elsker" havde premiere 24. april.

De tre udpegede kandidater var en del af en bruttoliste på 18 spillefilm og fire dokumentarfilm.

Oscar-uddelingen finder sted 22. februar næste år.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her