Ingen hjælp til støjplagede borgere: Fredelige områder bliver ikke fri for støj
150 naboer til ny larmende vej har klaget over støj og vil have støjværn, men det kan de godt glemme. De kommer nemlig fra et for fredeligt område.
Fuglefløjt og vindens hvislen over markerne er blevet erstattet af brummende biler, der skubber larm ud i landskabet.
Sådan er det blandt andet i området sydvest for Mårslet, hvor Giber Ringvej løber igennem, men det tidligere så fredelige område kommer ikke til at modtage nogen støjværn.
150 nye naboer til Giber Ringvej fra Mårslet har klaget og håber på, at kommunen vil gøre noget for at sænke støjen.
Men kommunen kommer sandsynligvis ikke til at hjælpe borgerne. Det fremgår af dagsordenen for morgendagens orientering i Teknik og Miljøudvalget.
Det skyldes, at beregningerne, der er lavet på, hvor meget vejen vil larme, viser, at vejen kun kommer til at larme under 58 decibel, som er grænsen for, hvor meget lyd en vej må afgive, før der skal gøres noget.
Og det har fået Jane Juul Simonsen til at samle borgere langs hele Giber Ringvej i håb om, at der kan bygges flere støjværn.
- Det er en katastrofe for os, at en beregning en computer har lavet og ingen hold har i virkeligheden, skal beslutte noget der er så vigtigt for os borgere, siger Jane Juul Simonsen.
Ingen forskelsbehandling til fredelige områder
Borgere som dem sydvest for Mårslet, der ikke tidligere har været vant til støj fra trafikken oplever Giber Ringvej som en større forandring, end i andre berørte områder fremgår det af notatet.
Men kommunen kan ikke tilgodese borgere fra fredelige områder. Det er fordi områder i byerne på strækningen vil opleve mere larm, og derfor vælger man at bygge støjværn der.
Kommunen har valgt at bruge budgettet til støjværn således, at man får mest mulig støjreduktion for pengene og omfatter flest mulige borgere. Derfor bliver de brugt i byerne, selvom der allerede er støj der.
- Jeg forstår godt, at man vil tilgodese, hvor der er flest mennesker, men rent egoistisk så vil jeg da have nogen støjværn her. Det bliver jo et spørgsmål om, hvilke menneskeliv der er mest værd, og mit er lige så meget værd som alle mulige andres, siger Jane Juul Simonsen.
Naboerne fra Mårslet har henvendt sig til Teknik og Miljø og klaget over støjen flere gange, men det er fælles for de henvendelser, at husene ligger 200-300 meter væk og støjniveauet kun er på omkring 52-56 decibel. Der vil derfor ikke blive gjort noget for at dæmpe støjen.
Støjen skal måles
Borgerne mener, at støjberegningerne er misvisende og forkerte og vil derfor have, at kommunen skal foretage støjmålinger.
- Beregningerne har ingen hold i virkeligheden, derfor vil vi have det målt. Hvis man ikke overholder larmen de har skrevet i beregningerne, så skal der laves tiltag, siger Jane Juul Simonsen.
- Vi har selv købt en støjmåler og målt 95 decibel herude.
Kommunen har indhentet tilbud til støjmålinger ved seks lokaliteter, hvor der er modtaget klager, og de vil blive udført hurtigst muligt, men målingerne hverken kan eller må bruges til noget.
Målinger kan ikke bruges
Støjmålingerne bliver måske igangsat, men ifølge Teknik og Miljø kan de ikke bruges til noget. Det er kun beregningerne, der allerede er lavet, der kan give anledning til at lave flere støjværn.
Og det er Jane Juul Simonsen uforstående overfor.
- Så er det jo bare et spil for galleriet. Det skal bare ligne, at de hjælper borgerne, men det kan jo ikke føre til nogen handling.
Det er altså kun beregningerne foretaget langt tidligere og ikke den støj, der nu kan måles, der kan udløse nye støjværn.
Jane Juul Simonsen har tidligere inviteret politikere ud, for at de selv kunne opleve, hvor meget det larmede, og det er altså i morgen, at de skal drøfte vejstøjen.
- Fra der hvor jeg står, så føles slet ikke som om kommunen er der for at sikre borgeren. Vi føler os ikke hørt, og vi kan slet ikke forstå, at man holder fast i de beregninger, når virkeligheden er en anden.