Jokede med ketchup-blod overfor kæresten: Så blev han anholdt

En 29-årig mands dårlige spøg, gjorde hans kæreste så bekymret, at hun ringede til politiet. Nu er manden sigtet.

Udgivet Opdateret
Ambulancen kørte forgæves, da den 29-årige mand ikke havde skåret i sig selv, men blot smurt ketchup udover sig selv. Foto: Palle Herløv, TV2 Østjylland

En 29-årig mand ville onsdag aften lave en spøg med sin kæreste. Men det endte næppe, som han havde forudset

Manden havde sendt et billede til sin kæreste af sit badeværelse, hvor der lå knive på gulvet, og rummet var smurt ind i blod. Sammen med billedet havde den 29-årige også sendt en besked om, at han havde skåret i sig selv.

Det fik mandens kæreste til at reagere, og hun ringede til Østjyllands Politi. Et par patruljer kørte straks til adressen, og en ambulance blev tilkaldt.

Fandt det ikke morsomt

Da politiet nåede frem, var det dog et mindre alvorligt scenarie, der mødte dem end først forventet. Den 29-årige kom ud for at tale med politiet, men manden blev anholdt og lagt i håndjern, da betjentene mistænkte, at han kunne have en kniv på sig.

Der var dog ikke tale om rigtig blod, og den 29-årige havde ikke skåret i sig selv. Han havde i stedet smurt ketchup udover sit badeværelse og sig selv. Manden forklarede, at det hele bare var for sjov.

Politiet fandt det dog ikke morsomt, og derfor blev den 29-årige sigtet for at have forårsaget udrykning af politi og ambulance uden årsag.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her