Majas søn glemte at lege - indtil hun tog en afgørende beslutning

- Eftermiddagene var fyldt med nedsmeltninger og konflikter.

Sådan tænker Maja Sülau tilbage på tiden, hvor hendes toårige søn så fjernsyn. 

Hun oplevede at hendes søn forsvandt længere og længere ind i skærmen. Til sidst var det så voldsomt, at hun og hendes mand oplevede, at deres søn ikke kunne lege længere, med mindre de for alvor aktiverede ham.

- Det krævede min fulde tilstedeværelse, når vi legede sammen. Hvis jeg kiggede væk et sekund eller skulle på toilettet, så gad han ikke mere, siger Maja Sülau.

Da hendes søn Anker fyldte to år, havde familien fået nok.

- I starten ville vi bare skære ned for skærmforbruget og finde nogle rammer, der passede os. Vi begyndte at gå udenfor og lege, og fordi vi fysisk fjernede os fra skærmene, så efterspurgte han det ikke så meget, siger Maja Sülau.

Det er dog de færreste familier, der lever som Majas. En ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser at 9 ud af 10 børn i alderen 4-6 år har adgang til mobil eller tablet derhjemme, og 44 procent af de børn bruger den, når de skal puttes.

Nul skærm

I starten gjorde Maja og hendes mand en ekstra indsats for at planlægge eftermiddagsaktiviteter for deres søn, men som tiden gik forsvandt skærmen fra sønnens bevidsthed fortæller hun.

- Det er ikke fordi, at vi aldrig skal se skærm med vores børn. Jeg glæder mig til, at vi skal se julekalender sammen, når de bliver større. Men det skal være en aktivitet, vi laver sammen, siger Maja.

Skærm kan være en god aktivitet ifølge ekspert

Ifølge fagkonsulent ved Center for digital pædagogik, Mathias Nimgaard, så er skærmforbrug hos børn ikke nødvendigvis en dårlig ting. Han fortæller, at det hele handler om balancen i forbruget.

- Hvis et barn bruger meget tid foran en skærm sammen med for eksempel sine forældre, så kan det jo på mange måder være fint for barnets trivsel. Hvorimod hvis barnet bruger kort tid på skærm, hvor man har brugt tiden på noget ubehageligt, så er det ikke godt for trivslen. Det hele kommer an på barnet og konteksten, siger han.

I dag oplever Maja at hendes søn sagtens kan lege selv, og han efterspørger ikke skærmen længere.

- Jeg vil ikke være den, der pådutter ham skærmbehovet. Vi hører rigtig meget lydbog, som et alternativ til skærmen, så han kan få en pause, siger Maja Sülau.

Er det ikke naivt at tro, at man kan holde sine børn væk fra skærme?

- Jeg vil ikke være den, der peger fingre af andre, og jeg forstår godt, hvis andre tænker, at det er gammeldags eller 'speltagtigt'. Det er ikke nul skærm for evigt. Han skal nok nå at få en masse skærm på et senere tidspunkt.

Der kan være mulighed for at få god læring ved brug af skærm, hvad tænker du om, at han ikke får det?

- Jeg har tænkt meget over det, for da vi så skærm, så vi meget med henblik på læring, men jeg synes, vi får meget mere ud af at være sammen om at læse en bog eller lave en aktivitet sammen.

Kan du forstå, hvis nogen synes jeres nulskærmspolitik fremstår hellig?

- Jeg kan godt forstå, hvis man synes, at det lyder helligt, men hver familie skal gøre, hvad de ønsker, og gøre det der fungerer for dem. Men vi har oplevet, at det ikke fungerede for os, og så må man jo lave det om.

Ifølge Børns Vilkår svarer 42 procent af børn mellem 4 og 6 år, at de har oplevet, at de voksne derhjemme ikke havde tid til at være sammen med dem, fordi de voksne selv brugte skærmen.