Martin er vågen, men kroppen er lammet
Martin Laustsen har søvnparalyse. Han ser ting, der ikke er der, når han sover. Samtidig er hans krop lammet, men hans sind er vågen.
Martin Laustsen ligger i sin seng. Han kan se sit soveværelse, sin seng og sin kone.
Men alligevel er intet, som det plejer.
For han kan ikke bevæge sin krop, og den er gennemsyret af lammelse.
Han kan ikke dreje sit hoved, men alligevel er det tydeligt for ham, at der er et andet væsen end ham selv og hans kone til stede i rummet. I sit soveværelse fornemmer han tydeligt en mørk skikkelse af en ældre kvinde.
Selvom han ikke kan dreje sig for at kigge efter, har han et klart indtryk af, at hun er ældre, tynd og høj.
Martin Laustsen har aldrig set kvinden i soveværelset, men han kan høre hendes besværede vejrtrækning, og han kan mærke hendes lange, krogede fingre.
Imens Martin Laustsen ligger lammet i sin seng, kan han mærke kvinden mase sine tynde og spidse fingre op under sine ribben.
- Det er uhyggeligt ad helvedes til. Når hun stikker sine krogede fingre op under mine ribben, gør det ondt, og jeg kan intet stille op, for jeg kan ikke bevæge mig, siger Martin Laustsen.
Men kvinden er ikke virkelig. Hun er en del af en hallucination, som Martin Laustsen oplever, når han har søvnparalyse.
En lillebitte mand med store øjne
Første gang han oplevede at vågne i søvnparalyse, var han 23 år, og siden har søvnparalysen ofte præget hans nætter.
Det første minde om at vågne og føle sig lammet står stadig klart for Martin Laustsen.
- Jeg lå i sengen og så fjernsyn, og jeg havde ikke opdaget, at jeg var faldet i søvn. Da jeg slog øjnene op, kunne jeg stadig se værelset og den film, der kørte på tv'et, var stadig på skærmen. Men i fodenden stod en lillebitte mand med meget store øjne, og jeg følte mig totalt lammet, siger Martin Laustsen.
Efter oplevelsen begyndte han at undersøge, hvad det var, der foregik.
- Jeg var ikke bange for, at der var noget fysisk galt med mig, men jeg var meget bange for, at jeg totalt havde tabt småkagerne. Jeg troede først, at jeg havde set spøgelser, men så søgte jeg på nettet og faldt over fænomenet søvnparalyse, og det gav mig ro på, siger Martin Laustsen.
Et almindeligt søvnfænomen
Når man oplever at være i søvnparalyse, er det fordi, man vågner, uden at hele hjernen vågner på én gang.
De områder i hjernen, der sørger for, at man ikke bevæger sig, når man sover, ligger i hjernestammen, som ligger i en helt anden del af hjernen end den del, der styrer bevidstheden.
- Hjernen kan ikke sende noget signal ud til musklerne, fordi hjernestammen blokerer for muskelsignalerne. Normalt er det smart, for så ligger man forholdsvis stille, imens man sover, men under søvnparalyse kan det opleves voldsomt ubehageligt, da det føles som en lammelse, siger søvnforsker Birgitte Kornum.
Ifølge Birgitte Kornum er søvnparalyse helt almindeligt at opleve, og der er tale om et søvnfænomen og ikke en lidelse. Nogle oplever hallucinationer som Martin Laustsen, men det er ikke alle.
- Søvnparalyse kan optræde sammen med andre søvnsygdomme som for eksempel narkolepsi. Næsten hver tiende oplever søvnparalyse i løbet af deres liv. Men det er svært at opgøre, fordi folk ikke går til lægen med det. Men det er ret almindeligt, at man oplever det på et tidspunkt i sit liv.
Den blokering af muskelsignaler, som hjernen skaber, er særlig stærk under REM-søvnen, som er den fase af søvnen, hvor hjernen er aktiv, og derfor oplever man den lammelse, som er en del af søvnparalyse.
Hvis man oplever søvnparalyse ofte, kan man ifølge Birgitte Kornum overveje, om man er for stresset eller angst, da nogle forskere mener, at man har flere søvnfænomener, hvis man er stresset eller sover for lidt.
Men ifølge Birgitte Kornum er det muligt at opleve søvnparalyse uden forklaring. Det samme kan Martin Laustsen genkende.
- Jeg kan ikke spore tilfælde af søvnparalyse til, at jeg har været stresset. Det kommer og går, og det lever sit eget liv, siger han.
Kæmper for at vågne
Siden Martin Laustsen oplevede den lille mand med de store øjne, har han oplevet søvnparalyse mange gange.
Undervejs er det kommet en gang om måneden og nogle gange oftere end det. Den tilbagevendende karakter i Martin Laustsen søvnparalyse er den ældre kvinde med de krogede fingre.
Imens Martin Laustsen føler sig lammet i søvnen, kæmper han for at vågne. Ofte vågner hans kone af, at han hyperventilerer, imens han sover.
- Min kone siger, at mine øjne er lukkede, og min vejrtrækning er hurtig, imens jeg laver en form for hylestemme. Imens runger mit hoved af hovedpine, fordi jeg spænder så meget i kroppen. Så rusker min kone i mig, og jeg vågner, siger Martin Laustsen.
I dag oplever han sjældent søvnparalysen og siger selv, at han har et godt sovehjerte. Men han ved aldrig, hvornår den mørke kvindeskikkelse dukker op igen med sine spidse og krogede fingre.