Massiv interesse for at komme ombord på Danmarks største krigsskib

Nysgerrige aarhusianere stod i mere end 100 meter lang kø og ventede på at komme ombord på Iver Huitfeldt.

Udgivet Opdateret
Iver Huitfeldt lagde til kaj foran den store DLG-silo på Sydhavnen i Aarhus.

Et krigsskib spækket med våben, missilsystemer og gode historier fra verdenshavene viste sig at være et stort trækplaster på en kold søndag i marts.

Danmarks største krigsskib, fregatten Iver Huitfeldt, inviterede i dag nysgerrige blikke inden for fra klokken 12 til 15, og det skabte en lang kø inde på kajen, hvor hundredevis af østjyder ventede på at komme ombord.

Blandt gæsterne var tre generationer fra Sejs ved Silkeborg. Syv-årige Simon Therkildsen havde sin far og farfar med på drengetur.

- Vi er her for at se på udstyr og prøve nogle af tingene, sagde far Søren Therkildsen, mens Simon var betaget af en pistol.

Det var formelt skibschef Sune Lund, der inviterede inden for.

- Det her handler om at vise, hvad søværnet render og laver, og hvad det er for nogle opgaver, vi løser for Danmark, sagde han.

Skibschef Sune Lund.

- Det giver en helt anden oplevelse, når folk kan få lov til at pille, rode og rage. Se tingene tæt på. Det her er normalt en lukket verden, men vi vil gerne åbne lidt op. Måske kan vi vække nogle drømme hos drenge og piger, der så kan søge ind, når de bliver store, sagde Sune Lund.

Søværnet vurderer, at flere end 1.000 gæster lagde vejen forbi skibet.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her