Mistænkt for ni røverier: Truede ansat for sprut og smøger

En 35-årige er mistænkt for at kunne have forbindelse til mindst ni røverier.

Udgivet Opdateret
Tirsdag fik Østjyllands Politi endnu en anmeldelse om røveri. Foto: Palle Herløv, TV2 Østjylland

Opdateret

Den 35-årige mand blev onsdag varetægtsfængslet i fire uger. Han erkendte størstedelen af forholdene og kærede ikke kendelsen.

En 35-årig mand er sigtet for en række røverier, der er blevet begået mod kiosker og supermarkeder i det sydlige Aarhus. 

Der er tale om mindst ni røverier, som den 35-årige angiveligt skulle have begået.

Tirsdag fik Østjyllands Politi en anmeldelse om et røveri på en tankstation på Skanderborgvej i Viby.

Her havde en gerningsmand netop begået røveriet, hvor han havde foregivet at have et våben i lommen og havde truet en ansat til at give ham nogle cigaretter, sprut og et mindre kontaktbeløb.

Politiet ankom hurtigt til stedet

Kort tid efter anmeldelsen ankom politiet til området, hvor en af patruljerne traf to mænd på henholdsvis 35 og 47 år.

Den 35 årige havde en slående lighed med det signalement, som ekspedienten havde angivet af gerningsmanden til røveriet. Derudover havde han en pose med de stjålne varer på sig.

Både den 35-årige og den 47-årige blev anholdt af politiet og taget med på stationen.

Ramt af serie-røverier

De seneste to måneder har det sydlige Aarhus været ramt af lignende røverier, og Østjyllands Politi mistænker den 35-årige for at have forbindelse til mindst ni røverier i kiosker og supermarkeder i området.

Den 47-årige blev løsladt i går aftes, hvorimod den 35-årige i dag fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her