Naboen fra helvede: Spillede høj musik og svinede betjente til

Østjyllands Politi modtog natten til onsdag en anmeldelse om meget høj musik i en lejlighed i Egå.

Udgivet Opdateret

Natten til onsdag kl. 03.49 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse. Der blev spillet meget høj musik på en adresse i Egå, som havde til gene for naboerne.

Da naboer havde forsøgt at henvende sig og bedt ham om at skrue ned, var manden i den pågældende lejlighed set stå med en stor kniv i hånden.

Politiet kørte derfor til adressen, hvor de tog en snak med den 23-årige beboer. Den 23-årige lovede politiet at skrue ned for den forstyrrende musik, men kort efter politiet havde forladt adressen, kunne naboerne igen konstatere, at der blev skruet op for musikken.

Blev aggressiv og modsatte sig anholdelse

Da betjentene vendte tilbage til adressen, var den 23-årige ikke opsat på dialog. Han var opfarende og aggressiv. Han svinede betjentene til, spændte op i kroppen og modsatte sig anholdelsen.

Den 23-årige blev herefter anholdt og taget med på stationen. Han er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og fornærmelser mod polititjenestemænd. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her