Ny bus skal gavne miljøet
Hybridbus, som kører på både el og diesel, skal mindske CO2-udslip
Frem til den 11. marts kan passagerer på linie 24 i Aarhus komme gratis med hybridbussen.
Midttrafik og Aarhus Sporveje tester miljøvenligheden og driftssikkerheden ved den nye slags bus, som kan køre på både el og diesel, og udleder helt op til 35 procent mindre CO2 end dieseldrevne busser.
- Et bedre miljø er et af Midttrafiks væsentligste indsatsområder, og sammen med kommunerne og regionen afprøver vi derfor en vifte af virkemidler i den kollektive trafik, siger bestyrelsesformand for Midttrafik Arne Lægaard i en pressemeddelelse.
Hybridbussen kører kun på linje 24 mandag til fredag. Passagerne har mulighed for per SMS at tilkendegive deres mening om bussen.