Ny metode blev Marias 'mirakel': Lægerne gjorde hende 12 centimeter højere
20-årige Maria Thomsen fra Tilst fik at vide som 13-årig, at hun ikke ville blive højere end de 141 centimeter, hun målte på det tidspunkt. Det ændrede fem operationer på.
Maria Thomsen var lige så høj som de andre piger i klassen de første år i folkeskolen.
Hun var på alle måder "inden for normalen", hvilket blandt andet skyldtes et væksthormon, som en læge havde ordineret hende, fordi hun er for tidligt født.
Men - da de andre piger "stak af" og strøg i vejret som teenagere, gik Marias vækst i stå, og pludselig var hun et hoved mindre end de fleste af sine jævnaldrende.
- Det var ikke sådan, at jeg græd over det, og det var nok mest mine forældre, der gjorde sig tanker om min fremtid, siger Maria Thomsen til TV2 Østjylland.
Forældrene tænkte på, hvordan deres datter ville få svært ved helt elementære ting i livet: Indkøb, tøjkøb, det at køre bil og nå op i sine egne køkkenskabe eksempelvis.
Her betyder højden bare noget, om man vil det eller ej.
Da hun var 13 år, fik hun at vide af en læge, at hun formentlig ikke ville blive højere end de 141 centimeter, hun målte på det tidspunkt. Der var dog en løsning, men den krævede, at hun satte sit aktive liv med fodbold og teater på pause i nogle år.
Løsningen var en operation, hvor hun skulle have søm ind i underbenene og lårene. Et såkaldt forlængelsesmarvsøm, der tvinger benene til at blive længere.
Den første operation fik hun i venstre underben i oktober 2018, og da brugte lægerne den "gammeldags metode", som giver patienten smerter i månederne efter, ligesom benet er svært at støtte på under genoptræningen.
Derfor er det også normalt, at man kun tager ét ben ad gangen.
Maria husker, at hun skulle tage en del smertestillende i den periode, men hun var aldrig i tvivl om, at hun havde taget den rigtige beslutning.
- Det ville jo være dumt at takke nej, når man får sådan et tilbud. Jeg husker ikke at have hørt om bivirkninger ud over de smerter, der altid følger efter en operation med et åbent sår, siger Maria Thomsen til TV2 Østjylland.
Hun beskriver det som en borende smerte det sted, hvor hun var blevet skåret i. Akillessenerne gjorde ondt, fordi de havde svært ved at følge med i det tempo, skinnebensknoglen voksede, og en nerve i storetåen teede sig.
Hun var væk fra skolen i en måneds tid.
I det her videoklip fra april 2019 fortæller Maria Thomsen om sin operation:
Siden den første operation opstod der så en ny mulighed med en anden form for operation til hendes højre underben.
Det var læge Jan Duedal Rölfing, der sammen med kolleger fra Ortopædkirurgi på Aarhus Universitetshospital, stod for at operere Maria Thomsen med denne nye metode i april 2019, hvor hun ikke alene var den første i Aarhus - hun var faktisk den første i hele Norden.
Deler knoglen i to
Med den nye metode deler man knoglen og sætter et slags teleskop-søm ind, som langsomt trækker knogleenderne fra hinanden med op til en millimeter om dagen. Modsat de gamle søm, der kunne klare en vægtbelastning på 11-20 kilo, kan de nye modstå 70-114 kilo afhængig af tykkelsen.
Det betød, at Maria efter operation nummer to i højre underben kunne støtte på benet med det samme, og hun beholdt bevægeligheden i både anklen og knæet.
Hun fik sideløbende en flydende medicin i drop, bisfosfonat, der stimulerede og styrkede knoglemassen til at vokse for at hjælpe kroppen godt på vej.
Flere patientgrupper kan hjælpes
Ortopædkirurgerne behandler oftest patienter, der har forskellige længder ben, ligesom de kan genoprette fejlstillinger som følge af knoglebrud, medfødte lidelser og knogletab på grund af åbne brud og kræftsygdom.
Ved hjælp af moderne behandlingsteknikker er det muligt at danne helt op til 1,5 centimeter ny knogle på 15 dage.
Efter operationerne i skinnebenene var turen kommet til lårbensknoglerne, der begge skulle forlænges med seks centimeter.
Der gik cirka et halvt år mellem hver operation, så Maria Thomsen gik i niende og tiende klasse ved den tredje, fjerde og femte, hvor den sidste var for at fjerne sømmene i skinnebenene. Begge sider samtidig.
Hele forløbet strakte sig over godt tre år, hvor hun skulle lave genoptræningsøvelser og bruge et apparat på benene morgen, middag og aften. Apparatet virker ved, at det langsomt trækker knogleenderne fra hinanden.
I videoen herunder, der er fra april 2019, kan du se, hvordan Maria brugte apparatet derhjemme:
Var du bange for, hvad der skulle ske med dig?
- Første gang var jeg lidt nervøs, fordi jeg aldrig havde været i narkose før. Jeg tænkte på, hvordan det ville være at vågne op og have ondt, på forløbet bagefter og de ting, jeg måtte sætte på pause, siger Maria Thomsen.
- Men jeg er blevet guidet godt hele vejen, og jeg har altid følt mig i trygge hænder. Igen vil jeg sige, at tanken om, hvad jeg fik ud af det i sidste ende, opvejede alt andet.
Læge Jan Duedal Rölfing fortæller til TV2 Østjylland, at foruden Maria Thomsen har i alt 26 danske patienter rundt på landets fire universitetshospitaler gennemgået et lignende forløb med brug af sømmene, som man dog siden har indstillet brugen af, mens man afventer test af nye teknologier fra USA.
Stadig i andres albuehøjde, men...
Nu er det fem år siden, Maria startede på forløbet og to år siden, hun har været i kontakt med lægerne på Ortopædisk Rekonstruktion i Skejby.
Målet om at vokse ti centimeter er nået og endda slået med 2,5 centimeter, da hun i dag er 153,5.
Hun har stadig søm i lårbensknoglerne, men hun mærker ikke noget særligt til det. De ar, operationerne har efterladt, accepterer hun som en del af sin "nye" krop, og hvis nogen spørger, siger hun, at hun er blevet bidt af en krokodille under en brydekamp.
- Jeg kalder dem på underbenene for "lynene". Det er en ting, jeg har sammen med en god veninde, siger Maria Thomsen.
Fodboldspillet har hun ikke genoptaget, men det har mere at gøre med selvdisciplin og overskud i gymnasieårene, erkender hun. Hun kan godt, hvis hun vil, for hun elsker stadig at dyrke sport.
- Jeg kan sagtens løbe en tur. Det er kondien, der får mig til at stoppe - ikke sømmene.
Hvad betyder det ellers for dig?
- Det gør en forskel på flere områder. På byture, til koncerter og fodbold på stadion, hvor det kan være svært at få frit udsyn, hvis man er lav. Der er jo stadig virkelig mange, der er højere end mig, så jeg har tit hovedet i andres albuehøjde, men det betyder da meget at have fået 12 centimeter ekstra.
Også mentalt?
- Hmm, det er svært at sige. Det handlede jo aldrig om selvværd, da vi tog beslutningen. Det var alt det praktiske, der var afgørende. Jeg tror, det er en fordel at være en pige, og jeg har vænnet mig til, at folk kommenterer på min højde eller spørger til min alder, siger Maria Thomsen.
- Mon ikke de fleste andre også har ét eller andet, de synes, er træls ved dem selv, siger hun med et grin.
Maria Thomsen er netop blevet student fra Langkær Gymnasium i Tilst, så nu vil hun fejre sig selv, nyde friheden, tjene nogle penge og rejse ud i verden sammen med en veninde, hun har kendt siden børnehaven.
- Hun har været der for mig altid og igennem alt det her med mine ben, så nu tager vi det næste skridt i livet sammen med en interrail. Det er min plan lige nu.