P-vagt følte sig truet af bilist: Blev kaldt idiot

Parkeringsvagt følte sig truet og alarmerede politiet, da hun blev kaldt idiot af vred bilist

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Episoden udspillede sig her på Vestergade i Aarhus. Foto: Google Maps

En 26-årig mand er sigtet for at have råbt af en parkeringsvagt, der var i færd med at skrive en bøde til ham.

Episoden udspillede sig på Vestergade i Aarhus torsdag eftermiddag.

Den 26-åriges bil holdt parkeret på Vestergade, mens han var inde på en nærliggende restauration. Derfra kunne han ifølge Østjyllands Politi se, at den kvindelige parkeringsvagt var ved at skrive en bøde til ham.

Manden råbte til hende, at hun skulle vente, da han blot var inde på restaurationen for at hente et glemt dankort.

Parkeringsvagten skrev alligevel bøden, og det fik manden - har vidner fortalt politiet - til at gå hen til vagten og kalde hende idiot.

Parkeringsvagten følte sig truet af manden og trykkede på sit nødtryk for at tilkalde politiet.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her