Rådmand: Vi følger blot loven

/

At der nu er kommet hul på debatten om håndtering af gift-materialer ovenpå et grundvandsmagasin i Trige er på høje tid.

Det mener en lokal borgergruppe, der længe har kæmpet for at få myndigheder og politikere til at få øjnene op, at godkendelsen er helt "forrykt". Derfor er borgergruppen tilfredse med, at et flertal i Aarhus Byråd nu vil have godkendelsen trukket tilbage.

- Den her sag er så langt ude, så det mangler bare, siger talsmand for borgergruppen i Trige, Peter Bendtson til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Det er en ren "myndighedsbehandling"

Det er Socialdemokraterne og SF, der i dag går mod kommunens egne embedsmænd.

Tilsammen har de flertal i Aarhus Byråd og går altså nu i fælles front mod beslutningen om, at firmaet HCS A/S må håndtere 835.000 tons affald ovenpå en grundvandsreservoir i Trige. Håndteringen indbefatter blandt andet sprøjtegifte, kviksølv og opløsningsmidler.

Men efter flere dages tavshed går rådmanden nu i rette med sine byrådskolleger:

- Vi må ikke træffe beslutninger med følelserne her. Den her beslutning er truffet af mine embedsmænd ud fra de gældende regler. Det er en ren myndighedsbehandling, og de har blot fulgt miljøbeskyttelseslovens anvisninger, siger Bünyamin Simsek og tilføjer:

- Hvis et flertal går mod de gældende regler, så må de pålægge mig og mine embedsmænd at gøre det, og så har de ansvaret.

Aarhus Kommune har netop afgjort, at en VVM-redegørelse ikke er nødvendig for at give tilladelsen til håndtere de mange tons affald. Den sag er lige nu anket og skal genvurderes.

Se et interview med rådmanden her øverst på siden.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her