Svend Erik er 86 år og nattevagt
Da Aarhus Vinterherberg i november råbte på flere frivillige, hørte Svend Erik Rasmussen råbet. Landmanden fra Randersegnen ville gerne hjælpe, hvis de kunne bruge en 86-årig nattevagt.
- Man må aldrig spare sig selv. Man skal bruge sig selv. Jo mere, man sparer sig selv, jo slappere bliver man.
Ordene kommer fra Svend Erik Rasmussen, 86 år og gennem mange år økologisk landmand vest for Randers. Han har siden november hjulpet til som frivillig nattevagt på Aarhus Vinterherberg.
Herberget tilbyder en seng til udenlandske hjemløse med lovligt ophold i landet, hvilket i praksis er borgere fra EU.
I november var vinterherberget ude med et desperat nødråb; vi mangler frivillige – ellers risikerer vi at måtte lukke.
Jeg var så langt nede, at jeg de første to måneder bare lå på sofaen og havde ondt af mig selv
Det kunne Svend Erik Rasmussen ikke have, så da han så opråbet i Jyllands-Posten, kontaktede han herberget, som drives i et samarbejde mellem en række sociale organisationer og med støtte fra Aarhus Kommune.
Kunne de bruge en nattevagt med hans efterhånden solide livserfaring?
Svaret var ja, og her er han så. Tit i nattevagterne, som begynder, når de fleste nok ellers ligger under deres varme dyne - klokken 23.30 - og varer natten igennem.
- Det er vigtigt, at man holder sig i gang. Jeg var jo pensionist og havde tid nok, som han siger.
Kunne ikke tage sig sammen
Sammen med en skiftende makker sørger Svend Erik Rasmussen for, at der er ro på gangene om natten samt morgenmad og kaffe, inden herberget lukker klokken otte om morgenen. De skæve vagter generer ham ikke.
- Det gør mig ikke noget. Jeg gjorde det, fordi de manglede vagter, men jeg havde jo også selv noget ud af det, forklarer Svend Erik Rasmussen.
Faktisk var 2022 ikke et let år for den rutinerede landmand. Efter råd solgte han for godt et år siden sit økologiske landbrug på 60 hektar og med blandt andet 14.000 høns.
Det skulle han dog aldrig have gjort, for det var for tidligt, ved han nu.
- Jeg var så langt nede, at jeg de første to måneder bare lå på sofaen og havde ondt af mig selv. Jeg kunne knageme ikke rejse mig, uden at jeg skulle hen og have fat i en stol. Så langt var jeg kommet ned på bare to måneder. Det er ubegribeligt, fortæller Svend Erik Rasmussen, der til slut hev sig selv op i kraven - med råd og skub fra gode venner.
Han fik fat i et par vandrestave og vadede med egne ord Frijsenborgskovene tynde. Et job på Markusminde Golf Club gjorde også godt for den erfarne landmand, der helst ikke ligger på den lade side.
- Og så kom jeg så meget ovenpå, at jeg ligefrem syntes, at jeg havde overskud til at hjælpe andre, siger han med lune i stemmen.
Skylder dem hjælpen
Hjælpen går til de 22 udenlandske primært mandlige hjemløse, som hver nat kan sove på herberget i Tage-Hansens Gade ved det gamle amtssygehus i Aarhus.
De fleste, som benytter herberget, kommer til Danmark for at finde arbejde, og dem mener den modne nattevagt, at der er al god grund til at hjælpe.
- De kommer herop og skal skaffe sig noget arbejde og har ingen steder at bo. Og vi har jo brug for arbejdskraften, så vi må da hjælpe dem på alle måder, siger Svend Erik Rasmussen og uddyber:
- Når de kan komme og få aftensmad, en seng at sove i og morgenmad, er det da en hjælp et stykke hen ad vejen. Og det synes jeg, vi skylder dem.
Aarhus Vinterherberg
Herberget på Tage-Hansens Gade er for udlændinge med lovligt ophold i landet, men som ikke har et dansk sygesikringsbevis og dermed ikke har adgang til byens øvrige herberger.
Vinterherberget drives i samarbejde mellem Røde Kors, Kirkens Korshær, Blå Kors Danmark og Folkekirken i Aarhus og med økonomisk støtte fra Aarhus Kommune og Socialstyrelsen.
Herberget har plads til 22 personer og har åbent fra klokken 20.30 til 08.00. Et hold aftenvagter tager imod og sørger for aftensmad, inden nattevagten møder ind klokken 23.30 og holder ro og orden natten igennem.
Om morgenen bliver beboerne vækket og får morgenmad og kaffe, inden de sendes ud i dagen.
Alkohol er ikke tilladt i herberget. Medbringer en beboer alkohol, opbevarer personalet det, indtil beboeren tager af sted igen om morgenen.
Kilder: Aarhus Vinterherberg og Svend Erik Rasmussen
For 25 år siden havde han en tid som frivillig på et herberg i Randers, og det åbnede for alvor hans øjne for, hvordan mennesker også kan have det.
- Man var jo chokeret over, at der var nogle mennesker inde i byen, som havde det sådan, for dem så man ellers ikke om dagen i Randers.
Så galt står det ofte ikke til for dem, der benytter Aarhus Vinterherberg, men medlidenheden og omsorgen deler Svend Erik Rasmussen med dem, han kan hjælpe gennem sine vagter. Og så kan det da også blive til en god snak ind imellem.
- Der er ikke ret mange af dem, der kan engelsk, og jeg er da heller ikke professionel i engelsk, men jeg har altid gennem 20 år haft udlændinge ansat på gården, så jeg kan da begå mig.
Pligt til at hjælpe
Selv om der en gang imellem kan være mere gang i den på herberget end ønsket, er han aldrig utryg ved at være der.
- Der var da en aften, hvor vi måtte have politiet til at hente en mand, fordi han var fuld og ville slås. Men de er selvfølgelig også pressede, de mennesker, lyder det fra den frivillige nattevagt.
Det sociale aspekt i det frivillige arbejde er væsentligt for ham. Efterhånden falder hans bekendte væk, og det er derfor vigtigt at søge nye bekendtskaber i den modne del af livet, mener han.
- Vi skal altså passe på i min alder, at vi holder kontakten udadtil. Det er vigtigt, tror jeg. Ellers kan man snart gå i stå, siger Svend Erik Rasmussen.
Efter moderat pres erkender han, at det nok falder ham ret naturligt at ville hjælpe andre.
Om man ligefrem har pligt til at hjælpe andre, når man kan, skal han dog lige tænke over.
- Nja … Det ved jeg ikke, om man har pligt til, siger han og holder en lille pause.
- ... men jo, det har man nok egentlig. Det er jo så nemt at sige, at de, der ikke kan klare sig, bare kunne have gjort noget mere selv, men så enkelt er det jo sjældent, siger Svend Erik Rasmussen.
Aarhus Vinterherberg holder åbent frem til udgangen af marts, og selv om opråbet i november faktisk gav en del gode hjælpere, kan de altid bruge flere. Et par stykker eller fem, som herbergets leder Søren Christensen formulerer det.