Politiet rykkede ud til sårbar person
Opdateret version
Teksten er opdateret klokken 18.08 efter kontakt med Østjyllands Politi.
Det vakte opsigt, da flere betjente fra Østjyllands Politi onsdag rykkede ud til en ejendom nær Strandparken og Hendrik Pontoppidans Gade i Aarhus.
Det vrimlede med betjente i skudsikre veste, og der blev set automatvåben, ligesom mandskab fra Østjyllands Brandvæsen var til stede.
TV2 Østjylland har klokken 18.08 været i kontakt med vagtchef Martin Christensen fra Østjyllands Politi, som fortæller, at de rykkede ud til en humanitær situation.
En sårbar person havde brug for hjælp, og vedkommende havde i første omgang ikke lyst til at snakke med politiet.
- Det lykkedes til sidst, og alt forløb stille og roligt dernede. Vi forlod stedet ved 17.20-tiden, siger Martin Christensen.