Ekspert vurderer: Må gerne bo på deres både
Ifølge en ekspert kræver det ikke nødvendigvis byggetilladelse at bo på en lystbåd. Det står i kontrast til den udmelding en kommune er kommet med.
Mere end 100 beboere på deres lystbåde i Aarhus Kommune frygter lige nu at miste deres hjem.
Det skyldes, at beboerne har modtaget et brev fra Aarhus Kommune, hvor der stod, at de ikke vil kunne få en byggetilladelse, og det kræver det at bo på en lystbåd.
Men det er fagredaktør og ekspert ved Videnscentret Bolius, Tine R. Sode, ikke enig i.
- Det er Aarhus Kommune som har besluttet sig for, at folk ikke må bo i lystbåde, sådan ser jeg det.
Aarhus Kommune begrundede udmeldingen med, at det fremgår af et svar, de har modtaget fra Social og Boligstyrelsen.
Flere af beboerne blev kede af det og frustrerede over, at Aarhus Kommune valgte at fastholde sin vurdering, efter kommunen tirsdag modtog et opklarende svar fra styrelsen.
En af dem var Soffi Heiberg Madsen, der lige nu frygter for sin drøm om at bo tæt ved vandet og naturen.
- Jeg har meget svært ved at forstå, at man tager noget fra byggelovgivningen og putter ned over en båd. Det er fuldstændigt drømmen, der går i stykker.
Kommunens vurdering?
Social- og boligstyrelsen skrev i det opklarende svar til Aarhus Kommune, at det er styrelsens opfattelse, at det er kommunen, der skal vurdere, om den konkrete anvendelse af en lystbåd kan sidestilles med en bolig, og hvilke krav kommunen vil stille f.eks. i forhold til brandsikkerheden.
Svar fra Social- og Boligstyrelsen
Social- og boligstyrelsen skriver i et skriftligt svar til TV2 Østjylland:
Det er kommunen som er bygningsmyndighed, og det er dermed kommunen som kan vurdere, om den måde en lystbåd konkret anvendes på kan sidestilles med anvendelsen som bolig. Hvis kommunen vurderer, at den konkrete anvendelse er at sidestille med anvendelse til boligformål, er det kommunen der kan vurdere, hvilke krav ift. f.eks. brandsikkerhed og sundhed der finder anvendelse i den konkrete sag.
Årsagen til, at husbåde (Ikke lystbåde som sagen omhandler, red.) er omfattet af byggeloven og bygningsreglementet er, at husbåde og andre flydende konstruktioner betragtes som transportable konstruktioner, som har en ’bygningsmæssig udnyttelse’, der har vedvarende karakter (byggelovens § 2, stk. 3).
Dette betyder, at alle typer af flytbare konstruktioner som f.eks. campingvogne, telte, husbåde mv. som anvendes på samme måde som en bygning, ikke skal have særstilling i forhold til ’almindelige bygninger’, der anvendes til bolig.
Som nævnt indledningsvist, så er det kommunen som bygningsmyndighed der kan træffe afgørelse i konkrete sager. Hvis man ikke er enig i kommunens afgørelse, så kan den påklages til Nævnenes Hus (jf. byggelovens § 23). Domstolene fastlægger den endelige fortolkning.
Alligevel fastholdt Aarhus Kommune, at det vil kræve en byggetilladelse at bruge sin lystbåd som en bolig.
Ser I en måde, hvorpå I kan fortolke det svar, så I kan tillade, at de kan blive boende?
- Der er i hvert fald ikke en fortolkningsmulighed, der hedder, at hvis båden utvivlsomt bliver brugt som bolig, så kan det ske, uden at man får en byggetilladelse, fastslår Torben Simonsen, der er kontorchef i Teknik og Miljø hos Aarhus Kommune.
Det er den udmelding fagredaktør og ekspert ved Videnscentret Bolius, Tine R. Sode, ikke er enig i.
- Det er kommunen selv der kan vælge, hvordan de vil tolke det. Kommunen kan vælge at give dispensation.
Hun henviser blandt andet til byggelovens §11, og mener at lystbådene skal leve op til de krav, som kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune i hvert enkelt tilfælde stiller ud fra de hensyn, som loven tilsigter at varetage.
- Det er en vurdering, som kommunen kan foretage, siger Tine R. Sode.
Byggelovens §11
§ 11. Bebyggelser af nedennævnte arter skal i det omfang, der i bygningsreglementet ikke er fastsat bestemmelser om dem, opføres i overensstemmelse med de krav, som kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde stiller ud fra de hensyn, som loven tilsigter at varetage:
a) bygninger såvel som større lokaler til forretninger, kontorer, industri, værksteder og lager,
b) husbåde og flydende konstruktioner, der anvendes til beboelse, erhverv eller lignende formål,
c) kirker, teatre, hoteller, sygehuse, fængsler og kaserner, bygninger for undervisnings-, udstillings- eller forlystelsesformål samt i det hele bygninger eller større lokaler, hvori mange mennesker samles.
