Teenager sigtet efter masseslagsmål

Et større slagsmål på en p-plads i Gellerup vest for Aarhus tirsdag aften resulterede i fire anholdelser, hvoraf den ene er blevet sigtet for forsøg på grov vold.

Udgivet Opdateret

Nu er der nyt i sagen om det slagsmål, der fandt sted tirsdag aften på en p-plads i Brabrand i det vestlige Aarhus.

Fire personer blev anholdt, og den ene – en 19-årig – er blevet sigtet for forsøg på grov vold ved at have slået ud efter flere personer med et koben.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Østjyllands Politi blev tirsdag aften kaldt ud til boligområdet i Brabrand.

Anmeldelsen lød på, at 10-15 personer var oppe at slås, og nogle af de involverede var bevæbnet med forskellige stik- og slagvåben.

Jakob Christiansen, der er kommunikationsmedarbejder hos Østjyllands Politi, fortæller, at politiet vil fortsætte med at efterforske sagen.

- Vi har noget videoovervågning, nogle vidner og forskellige spor, vi kan undersøge, siger han.

Det var blandt andet overvågningen, der kunne lede til sigtelsen af den 19-årige, da videomateriale viste, at han brugte et koben som våben.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her