Fire på stribe: Tyv med grønne fingre på spil

Tyvene var forbi hele fire adresser på den samme vej ved Hammel og har stjålet havetraktorer og værktøj for flere tusinde kroner.

Udgivet Opdateret
Tre havetraktorer og værktøj blev stjålet natten til mandag. Genrefoto. Foto: Colourbox

Søndag aften eller natten til mandag har der været ubudne gæster på spil på fire adresser på Skolevangsvej ved Haurum nær Hammel.

Ukendte gerningsmænd brød ind i aflåste rum og har stjålet både havetraktorer og værktøj.

- Vi har haft en patrulje på adresserne, der har lavet sporsikring. Men vi har endnu ingen anholdte i sagen. Derfor hører vi meget gerne fra borgere, der har oplevet noget mistænksomt, siger kommunikationsmedarbejder Emil Enemark Sørensen fra Østjyllands Politi til TV2 Østjylland. 

Ved du noget?

Østjyllands Politi oplyser, at en patrulje har været til stede på adresserne og lavet sporsikring, men at der endnu ikke er anholdt nogen i sagen.

Derfor opfordrer politiet til, at hvis borgere har set noget mistænksomt, at kontakte Østjyllands Politi på telefonnummer 114.

Derudover oplyser politiet, at de tre stjålne havetraktorer formentlig er stjålet med henblik på videresalg.

Derfor opfordrer politiet også til, at man tænker sig om en ekstra gang, hvis man ønsker at købe en brugt havetraktor, og prisen er lav. Er det tilfældet, kan der være tale om tyvekoster.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her