Kommune lykkes med at få flygtningekvinder i arbejde
Favrskov Kommune har lavet en særlig indsats, der skal få flygtningekvinder i job. Ni ud af 16 kvinder har i dag fast arbejde.
Der er langt fra Syrien til Danmark - både i kilometer, men også kulturelt og sprogligt.
Favrskov Kommune har tidligere haft svært ved at hjælpe flygtningekvinder fra det mellemøstlige land ud på arbejdsmarkedet i Danmark på grund af netop de kulturelle og sproglige barriere. Men nu har de fundet en løsning, der virker.
Kommunen har pillet dem ud af den generelle jobindsats, og de bliver i stedet for undervist af et fast team på et hold med andre flygtningekvinder. Her lærer de dansk, og hvordan man gebærder sig på en arbejdsplads.
Ud af 16 kvinder, der har gennemført forløbet, er ni i dag i fast arbejde.
En af de kvinder er Daljin Mohamad, der for 4 år siden flygtede fra Syrien.
- I Syrien skal kvinder kun passe børn, så derfor tror jeg, at det er svært for nogle kvinder at komme i arbejde i Danmark, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Hun kom i praktik i en børnehave, og nu har hun fået fast job samme sted.
- Det er dejligt, fordi jeg gider ikke have penge fra kommunen, fordi jeg vil arbejde og tjene selv penge, siger Daljin Mohamad.
En overskudsforretning
Ordningen i Favrskov Kommune er midlertidig og udløber snart, men politikere fra begge fløje vil gøre den permanent.
- Det er godt for borgerne, for kommunen og også for økonomien. Det er godt for samfundet og arbejdsgiver. Og på lang sigt vil det være rigtig positivt for alle parter, siger Erling Kvist Andersen (S), der er medlem af arbejdsmarkedsudvalget i Favrskov Kommune til TV2 ØSTJYLLAND.
- Det er ikke bare for kommunens økonomis skyld, fordi det er en overskudsforretning, men også for flygtningekvinderne og deres familiers skyld, siger Lone Glarbo (V), der er næstformand i arbejdsmarkedsudvalget i Favrskov kommune for Venstre.
På Aalborg Universitet mener en forsker, at ordningen også vil kunne fungere i andre kommuner.
- Umiddelbart er det pæne resultater – taget i betragtning af at målgruppen har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, siger Rasmus Ravn til TV2 ØSTJYLLAND.
Andre politikere i landet har tidligere ytret, at en anden løsning kunne være at skære i flygtningefamiliernes ydelser fra det offentlige, men den løsning mener forskeren, at man skal være varsom med, da det kan gå ud over deres børn.
- Forskningen har vist, at det kan få konsekvenser for deres børn. Det kan øge kriminaliteten, og deres børn vil i mindre grad komme i daginstitution, og derfor vil deres sprog i folkeskolen blive dårligere, lyder det fra arbejdsmarkedsforskeren.