Løsslupne køer skabte problemer – raserede i fremmed mands have

Østjyllands Politi kom på arbejde fredag morgen, hvor 40 køer slap ud af deres indhegning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
En stor gruppe køer løb fredag morgen frit rundt nær landsbyen Nørre Galten. Foto: Google Maps

Opdateret: Køerne er kort før kl. 8 ved at blive indfanget, og politiet har fundet frem til ejeren. Læs mere her - og se en video fra episoden.
___

På Galten Hedevej mellem Nørre Galten og Hadsten var der her til morgen usædvanlig dramatik. 40 køer var nemlig sluppet ud fra en indhegning, og politiet forsøgte at finde frem til ejeren.

- Over 30 af dem har taget ophold i en mands have, hvor de raserer alt. Det er ikke lykkes os endnu at finde frem til ejeren, så vi hører gerne fra de lokale, sagde vagtchef hos Østjyllands Politi, Flemming Lau, tidligere på morgenen til TV2 ØSTJYLLAND.

Kort før kl. 8 lykkes det så at finde ejeren, og en indfangning af køerne kunne begynde.

Frygtede for trafikale problemer

Politiet frygtede, at køerne ud over skader på uskyldiges adresser også kunne påvirke trafikken.

Heldigvis var frygten ubegrundet.

- Hændelsen har ikke skabt bilkøer, lyder det nu på Twitter fra Østjyllands Politi.

Ikke langt fra der, hvor køerne var sluppet ud, går Randersvej, og der er heller ikke langt til motorvejen.

- Vi skal have dem indfanget, for ellers kan det hurtigt gå galt, sagde Flemming Lau derfor tidligere.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her