Solcellepark er skrumpet og forsinket

Fra 240 hektar til 80 hektar på seks år. Og stadig med usikkerheder.

Det er realiteten for et af de oprindeligt største og første projekter om solcelleparker i Østjylland.

Projektet er bedst kendt som Kejsegården - navngivet efter gården midt i solcelleparken. Arealet ligger ved Ålsrode på Djursland, hvor dele af lokalbefolkningen har været højlydte i deres kritik igennem årene.

Senest før sommerferien lykkedes det gruppen 'Solcellepark Kejsegården - Nej tak' at få lokalpolitikerne til at skrumpe projektet yderligere fra 136 hektar til 80 hektar - og altså kun en tredjedel af de første tegninger, som lokalpolitikerne blev præsenteret i 2020.

På årets sidste kommunalbestyrelsesmøde godkendte lokalpolitikerne tidsplanen for det tilrettede projekt. En tidsplan, som lige nu lægger op til en godkendelse i januar 2026 - altså seks år efter, at de første gang behandlede projektet politisk.

Opstiller: Fra ærgerlig til optimistisk

Det er European Energy, som sammen med jordejerne - familien Nicolajsen på Kejsegården - står for projektet.

I juni var de ærgerlige over, at politikerne udskød processen i 11. time, da håndtegnede ændringer af størrelsen blev godkendt på et kommunalbestyrelsesmøde den 18. juni.

- Vi er ærgerlige over, at et flertal i byrådet med kort varsel har reduceret projektområdet markant og nu med cirka 2/3 siden vores oprindelige ansøgning. Vi vil først og fremmest overveje situationen og tænke os grundigt om, inden vi vurderer, om der er basis for fortsat at forfølge projektet, lød det dengang i en skriftlig kommentar.

I dag er tonen en ane mere optimistisk efter det mindre areal nu bliver behandlet.

- Vi har mange års erfaring med at udvikle vedvarende energiprojekter og er vant til, at nogle projekter medfører en lidt længere godkendelsesproces end andre. Vi ser frem til at få igangsat projektet på ny og fortsætte det gode samarbejde med Norddjurs Kommune, lyder det i et skriftligt svar fra Lars Houlind, chef for projektudvikling i Danmark, European Energy.

Dengang var det et snævert flertal, som stemte for ændringerne, mens mindretallet var utilfredse med, at det blev klappet endeligt på plads, lige inden kommunalbestyrelsens møde begyndte.

- Jeg synes, det er dybt useriøst. Hvis vi vil være uafhængige af russisk gas, så er det ude i kommunerne, vi skal lave arbejdet, sagde Jens Meilvang fra Liberal Alliance lige efter mødet: 

- Vi har arbejdet med det her projekt i fire år, og vi har reduceret det med over 100 hektar for at imødekomme naboer til det. Så kommer man en halv time før mødet og siger, at nu skal det gå fra 130 ned til 80 hektar. Det, synes jeg, er dybt useriøst.

Modstander: Fra lykkelig til fortsat kæmpende

Grete Carstensen fra Ålsrode har været blandt talspersonerne for den gruppe af lokale borgere, som har arbejdet aktivt imod solcelleparken fra begyndelsen.

Da hun indledte et vælgermøde i 2021 inden sidste kommunalvalg, var der helt fyldt op i det lokale forsamlingshus, hvor det eneste emne på dagsordenen var solcelleparken.

- Danmarks modigste lokalpolitikere, præsenterede hun dengang paneldeltagerne som.

Først og fremmest har de været bekymrede for, at landsbyen helt ville blive omkranset af solceller.

Derfor var hun lettet, da en stor del blev skåret af projektet.

- Først og fremmest en kæmpestor lettelse. Vi er så lykkelige over, at flertallet i kommunalbestyrelsen har taget os alvorligt, lød det i direkte tv 18. juni fra Grete Carstensen, som fortsatte:

 - Vi har lovet vores omgivelser, at uanset hvad tager vi sagen til planklagenævnet. Det er jo ikke sikkert, at vi får medhold der, men så er det uanset hvad en kæmpe reduktion, at det kommer ned på 80 hektar.

Det er her usikkerhederne for projektet stadig lever. For selv hvis den endelig lokalplan bliver vedtaget i januar 2026, så er der to uger derefter til at klage.

Og det har Grete Carstensen og resten 'Solcellepark Kejsegården - Nej tak' fortsat tænkt sig at gøre.

En flagermus kommer forbi

Mens argumenter om udsigt og landskabelige værdier fyldte mest i modstanden de første år, så har gruppen haft mere og mere fokus på, hvad de mener, kan være naturmæssige konsekvenser.

De hæfter sig ved, at der skal laves en ny undersøgelse af miljø- og naturforholdene – en såkaldt VVM-redegørelse - efter, at projektet er skaleret væsentligt ned.

For Grete Carstensen sender det et signal om, at den første undersøgelse var mangelfuld.

- Senest er der kommet mere fokus på, hvordan flagermus reagerer på store arealer af solceller, og der er også flagermus her, så det skal da undersøges, siger hun.

Det har mediet Klimamonitor løbende dækket, efter nyheden kom frem 1. maj i år.

Opstiller: Hensigtmæssigt at undersøge igen

Det er ikke en mangelfuld undersøgelse i den oprindelige ansøgning, som ifølge opstilleren European Energy er grunden til, at forholdene skal undersøges på nu. 

- Da der er tale om en væsentlig ændring i forhold til det tidligere ansøgte projekt, vurderer vi det hensigtsmæssigt at opdatere miljøvurderingen, skriver Lars Houlind, chef for projektudvikling i Danmark, European Energy, i et skriftligt svar. 

-  I lyset af sagsbehandlingstiden for projektet vurderer vi også, at det er hensigtsmæssigt at foretage supplerende miljøundersøgelser for at sikre, at miljøundersøgelserne overholder tidsrammerne i miljølovgivningen.

Forventningen er, at miljøundersøgelserne med mere vil tage første halvdel af 2025, inden projektet igen kan sendes i offentlig høring i september eller oktober næste år.