Rune finder ofte skrald i skoven – nu er det sexlegetøj

Rune Jensen gjorde tirsdag formiddag et usædvanligt fund i byskoven i Hadsten. Han efterlyser ejeren af efterladte dildoer.

Udgivet Opdateret
Dette syn mødte Rune Jensen i Byskoven i Hadsten tirsdag formiddag. Foto: Privat

Byskoven i Hadsten er et yndet udflugtsmål, men det er ikke kun positivt, at mange kommer ud og nyder naturen. 

Flere glemmer nemlig at få smidt deres affald i skraldespanden.

Det oplever Rune Jensen, der bor på den nærliggende Skovvej. Han ser ofte efterladt mad, dåser, papir og cigaretskodder.

Allerede i går så det forkert ud, og det lignede godt nok dildoer. I dag gik jeg så helt tæt på og fik syn for sagen. Det er helt skørt.
Rune Jensen, Hadsten

Tirsdag spærrede han dog øjnene ekstra op ved synet af noget helt særligt 'affald' ved et træ.

- Allerede i går så det forkert ud, og det lignede godt nok dildoer. I dag gik jeg så helt tæt på og fik syn for sagen. Det er helt skørt, siger Rune Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.

'Ligner ikke en joke'

Han troede først, at der nok bare var tale om en form for joke, men der ligger også en pose og andet affald ved siden af sexlegetøjet.

Så nu formoder Rune Jensen, at der simpelthen helt reelt er nogen, der har smidt dildoerne i skovbunden.

- Der er en skraldespand tæt på, så det er da underligt, man ikke bare har brugt den, lyder det fra Rune Jensen.

Han har i den lokale Facebook-gruppe søgt efter ejeren og bedt personen om at rydde op.

Rydder op efter folk

Hvis ikke det er sket inden i aften, smider han sexlegetøjet ud.

Nogle gange står rygere helt op af skraldespanden, men de smider alligevel skodderne på jorden.
Rune Jensen, Hadsten

- Især under corona-epidemien er flere begyndt at bruge skoven, men der bliver desværre også smidt meget mere affald. Nogle gange står rygere helt op af skraldespanden, men de smider alligevel skodderne på jorden.

Rune Jensen håber, at han med sit lidt sjove opråb på Facebook kan få flere til at tænke over, hvad de smider i naturen.  

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her