SIF's U19-topscorer med de caribiske rødder
Anders Miguel Santos Iversen er navnet på et særdeles målfarligt stortalent, der gør opmærksom på sig selv på Silkeborg IF's U19-hold
Fodbold med Horup går i disse dage tæt på talenterne i de fire østjyske klubber AC Horsens, Silkeborg IF, Randers FC og AGF. Her besøger vi en ung spiller fra hver klub, og forsøger at give svaret på, hvorfor lige netop han kan gå hele vejen og blive en profil i Superligaen - og måske endda også i udlandet...
I dette andet afsnit besøger vi topscorer på Silkeborg IF's U19-hold med det eksotiske navn Anders Miguel Santos Iversen. Hans endnu korte karriere har flere gange været truet af nogle alvorlige skader, men en stærk vilje har hjulpet ham igennem.
- Du mærker bare, hvor meget du savner det, og hvor meget du virkelig gerne vil spille fodbold. For mig er fodbold det, jeg vil. For jeg laver sgu ikke så meget andet, når jeg ikke spiller fodbold, fortæller Anders Miguel Santos Iversen om tiden med det komplicerede brud på foden, han kæmpede med i to år.
Læs også:
Det 17-årige angrebstalentet blev i sommer rykket op på Silkeborg IF's U19 hold, og hans træner ser et stort potentiale i sin målfarlige spydspids.
- Han i løbet af tre måneder virkelig flyttet sig i en rasende fart. Så han er helt oppe at toppe skalaen i forhold til sin årgang, siger U19-træner Dennis Pedersen.
I første afsnit af vores serie om Talenterne mødte vi det 17-årige stortalent fra AC Horsens, Mads Bech Sørensen. I morgen kan I komme tættere på Randers FC-talentet Frederik Lauenborg, der fra næste sommer er på fuldtidskontrakt i klubben.