Psykisk sårbare Dennis må selv jonglere med sine behandlere
33-årige Dennis kan ikke få lov til at bruge sine kræfter på at blive rask, da han har travlt med at navigere i alle kommunens sagsbehandlere
Hvis man er psykisk sårbar ung, ender man selv med ansvaret for at projektlede sine seks kommunale kontaktpersoner.
Det oplever 33-årige Dennis Jorge Madsen, der har kæmpet med psykisk sygdom, siden han var ganske ung.
Som barn følte han sig aldrig elsket, og han fandt aldrig fodfæste i livet, og han begyndte at drikke allerede som 12-årig.
- Jeg begynder også at begå noget hærværk forskellige steder og blive kørt hjem af politiet. Det er simpelthen for at prøve at få noget opmærksomhed, siger Dennis Jorge Madsen.
Jeg kan ikke blive ved med at bruge så mange kræfter på det.
Samtidig kæmper han med angst, og efter et længere behandlingsforløb på psykiatrisk hospital i Risskov får Dennis diagnosen maniodepressiv. En diagnose, der tog ham lang tid at acceptere.
Masser af tilbud
Med sådan en diagnose følger en bølge af kommunale tilbud. Men tilbuddene er nemme at overse i junglen af behandlingsmuligheder, og når man er i Dennis’ situation har man ikke altid overskud til selv at opsøge den behandling, man kunne have mest gavn af.
Dennis opfordrer derfor kommunen til at blive bedre til at informere om deres tilbud.
- Jeg kan sagtens sidde og prøve at gøre mig klog på et eller andet tilbud, jeg kunne have brugt, men det kan sagtens være, det eksisterer. Det har jeg opdaget gentagende gange – at jeg selv skulle ud af busken og prøve at finde alle mulige tilbud, og det er svært at bruge så mange ressourcer på det, når det man i virkeligheden skal bruge alt krudtet på er at arbejde med de ting, der volder en problemer, siger Dennis.
Dårlig koordination
Når hjælpen er i hus oplever Dennis også, at der er meget lidt koordination imellem de mennesker, der følger hans behandling. Også dette praktiske arbejde må patienten selv stå for.
- Nu har jeg for eksempel seks forskellige personer rundt omkring mig, som jeg skal have hjælp af, og jeg har selv måtte prøve at sige til dem ’kan vi ikke holde et netværksmøde?’, for jeg kan ikke blive ved med at bruge så mange kræfter på det.
I øjeblikket kommer Dennis ofte på CSV-Skolen i Aarhus, som er en skole for psykisk sårbare unge. Det er samtidig en skole, der betyder meget for hans hverdag.
- Det giver mig nogle redskaber, jeg kan bruge til at leve en hverdag og et liv, der er godt for mig, siger han.
Se mere i indslaget øverst i artiklen.
Herunder kan du høre mere om, rådmand Thomas Medoms reaktion på Dennis' historie:
