Grenaa-virksomhed vil være bedst til at genanvende jern og metal

Et nyt genanvendelsesanlæg til 22 millioner kroner skal gøre det nemmere at sortere brugt jern og metal.

Udgivet Opdateret

Nordens største genanvendelsesvirksomhed, Stena Recycling, udvider deres filial i Grenaa med et nyt anlæg til 22 millioner kroner, der kan sortere jern og metal endnu bedre.

Tidligere blev en del materialer som messing, zink og kobber sendt til Sverige med lastbiler for at lave en sidste sortering, men nu kan det sorteres lokalt.

- Vi har et klart mål om at bidrage til en mere cirkulær økonomi. Ved at vi nu investerer i renere jern- og metalfraktioner, nedbringer vi det transportmæssigt CO2-udslip, siger Henrik Grand Petersen, CEO for Stena Recycling A/S.

Giver også lokale arbejdspladser

Cirka 30 procent af de materialer, der tidligere blev sendt til udlandet, består af affald, som med det nye anlæg kan fjernes og dermed reduceres transporten.

Det svarede til en besparelse på 4250 tons affald i 2021.

Borgmesteren i Norddjurs Kommune, Kasper Bjerregaard (V), glæder sig over det nye anlæg og de arbejdspladser, der følger med.

- Genanvendelse er en branche i stor udvikling og med en stor fremtid. Jeg er meget glad for, at Stena Recycling er i vores kommune og investerer kraftigt i kommunen. Det kommer til at have stor betydning for området og virksomhederne, siger Kasper Bjerregaard.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her