Kattegat kan blive bosted for mange fiskefarme: 37 ansøgninger ligger klar

Der er udsigt til, at flere af de omdiskuterede havbrug skal anlægges i Kattegat - og særligt ud for Djurslands kyst.

1. april var der ansøgningsfrist for virksomheder, der ønsker at anlægge nye havbrug - såkaldte fiskefarme - i Kattegat. Og i alt er 37 ansøgninger tikket ind hos Miljøstyrelsen.

- Hvis du får tilbudt gratis industrigrunde, hvor du har tilladelse til at udlede urenset og uhæmmet, så er det ikke overraskende, at folk står i kø.

Sådan lyder Nina Bjarup Vetters reaktion på de i alt 37 ansøgninger. Hun er formand for den lokale miljøforening på Djursland, BLAK, som kæmper for et rent Kattegat og havmiljø. Og de er stærkt imod havbrug.

Havbrug har gennem flere år været omdrejningspunkt for en betændt debat, der primært handler om forurening i de danske farvande.

Og debatten ser ikke ud til at være forbi, for der er stadig stor uenighed på området.

Nina Bjarup Vetter er klar i mælet om, hvorfor hun ser havbrug som et stort problem.

- Problemet er, at de forurener. De udleder blandt andet gigantiske mængder kvælstof og fosfor ud i det åbne havmiljø, siger Nina Bjarup Vetter til TV2 ØSTJYLLAND.

Når man opdrætter fisk i et havbrug, vil der være en udledning af ekstra næringsstoffer, der kommer fra foderspild, fiskeekskrementer og eventuelle medicinrester.

Og den ekstra mængde næringsstoffer får en række negative konsekvenser på havmiljøet, lyder det fra Stiig Markager, der er professor i havmiljø på Aarhus Universitet.

- Vi vil se en forøget vækst af alger i vandsøljen. De gør vandet uklart, og så forsvinder vegetationen som fx ålegræs på havbunden, fordi de ikke modtager sollys, og dermed ikke kan vokse, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Og når algerne dør og falder til bunds og skal nedbrydes, så giver det også et større iltforbrug, som i sidste ende forårsager iltsvind, siger Stiig Markager.

Han påpeger også andre konsekvenser ved iltsvind, som man vil kunne se på havmiljøet.

Blandt andet at fiskene dør og vokser langsommere, hvilket betyder færre fisk - og det går ud over fiskeressourcerne. Men også, at der bliver et dårligere fødegrundlag for fiskene, fordi bunddyrene - som fiskene skal leve af - dør.

Dansk Akvakultur: - Det er miljømæssigt forsvarligt

Hos brancheforeningen, Dansk Akvakultur, vedkender man, at havbrug forurener.

- Man kan ikke producere fødevarer, uden at det giver et miljømæssigt aftryk, siger Brian Thomsen, der er direktør hos Dansk Akvakultur, til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Men det er vores opgave at gøre det så effektivt som muligt, og altså minimere og forbedre det, siger han.

Men når det er sagt, så er Brian Thomsen uenig i de konkrete miljømæssige konsekvenser, som Stiig Markager fremhæver.

- Jeg tænker, det er en påstand. Der er ikke et videnskabeligt belæg for det, siger han.

Ifølge Brian Thomsen viser videnskabelige undersøgelser, at der ikke er en negativ påvirkning på miljøet i forbindelse med havbrug.

- Miljø- og fødevareministeriet har bedt DHI om at lave modelleringer, hvor man udpeger områder, der er særligt egnede. De har udpeget otte områder, og for hvert område har man kigget på, hvad miljøeffekten vil være. Og deres konklusioner viser, at havbrug ikke har en negativ konsekvens, siger han og tilføjer:

- Vi mener, at det er miljømæssigt forsvarligt, når vi ser på det videnskabelige grundlag, siger Brian Thomsen.

"Et miljømæssigt råderum"

I midten af 2017 var havbrug og forurening også på dagsordenen. Her fik den daværende miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V), skarp kritik, fordi han ville tillade mere forurening fra havbrug.

På baggrund af to rapporter i forbindelse med Fødevare- og landbrugspakken kunne man - ifølge ministeren - finde et såkaldt 'miljømæssigt råderum' i Kattegat, der tillader at udlede mere kvælstof og fosfor fra havbrug.

Mere præcist lyder råderummet på 800 ton kvælstof og 96 ton fosfor.

Det giver mulighed for en øget havbrugsproduktion på cirka 16.000 ton fisk - svarende til omkring fire til otte havbrug, alt afhængig af størrelsen.

Hos Nina Bjarup Vetter, formanden for miljøforeningen BLAK, møder råderummet skarp kritik.

- Det er ikke bevist. Det er et kunstigt begreb, man har opfundet til lejligheden, siger hun.

Hun er ikke i tvivl om, hvad formålet med råderummet er.

- Meningen er jo at åbne op for vækst inden for akvakultursektoren. Begrebet er specifikt opfundet til at kunne få lov at anlægge havbrug, siger Nina Bjarup Vetter.

Også hos Stiig Markager, professor i havmiljø, møder det såkaldte miljømæssige råderum kritik.

- Jeg mener ikke, der er et råderum for at udlede flere næringsstoffer i vores hav, siger han og tilføjer:

- Den situation, vi har nu, viser, at vores havmiljø er ekstremt sårbart. Og det vil blive forstærket af havbrug, siger han.

- Al fødevareproduktion giver et miljøaftryk

Havbrug-virksomheden, North Sea Steelhead, er blandt de virksomheder, der har ansøgt om placeringstilladelse af havbrug i Kattegat.

De har søgt i syv ud af de otte zoner.

Johan Nielsen, der er medstifter af virksomheden og marinbiolog med speciale i akvakultur, vedkender, at havbrug forurener.

Men han understreger også, at al fødevareproduktion vil give et miljøaftryk, og at det er uundgåeligt.

- Der er ingen tvivl om, at det forurener - men når det er sagt, så er havbrug en af de mere fornuftige og effektive fødevareproduktioner, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og sammenligner produktionen med eksempelvis køer, hvor man ifølge ham bruger mere foder til en ko, sammenlignet med foder til en fisk.

Muslinge-farme skal kompensere for merudledning

1. juni 2017 åbnede regeringen - i samarbejde med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet - for øget havbrugsproduktion i de danske farvande, hvis det sker på en miljømæssig forsvarlig måde.

Derfor åbnede de for muligheden for, at der kunne gives miljøgodkendelser til havbrugsvirksomhederne, dog med kravet om, at de skal fjerne næringsstoffer som kvælstof og fosfor fra havet.

Havbrugene skal derfor kompensere for merudledningen af næringsstofferne ved eksempelvis at opdrætte muslinger, fordi de spiser plankton, og dermed fjernes næringsstofferne, når man i sidste ende høster muslingerne.