Henriette har taget sit barn med autisme ud af skolen

Der mangler tilbud til børn med autisme i Odder Kommune. Det mener Henriette Witt Hollenbach, der nu har stillet et borgerforslag om særligt tilrettelagte autismeklasser i folkeskolen.

Udgivet Opdateret
- Jeg savner jo bare, at der er noget til ham, siger Henriette Witt Hollenbach.

- Det er vildt frustrerende at være i.

Henriette Witt Hollenbach har tre børn - ét med autisme, ét der formodes at have autisme og ét der føler sig klemt på grund af de andres mistrivsel. 

Men det, hun oplever, er, at der ikke er et tilbud i Odder Kommune, der tager sig af børn med autisme. 

Man kunne starte på én skole, hvor man kunne skabe rammerne for de her elever.
Henriette Witt Holdenbach, forslagsstiller

Navnligt det yngste barn, der endnu ikke har en diagnose, føler hun en magtesløshed omkring hvorvidt han kan gennemføre folkeskolen. 

- Han kan ikke gå i almen skole på grund af for mange lyde og indtryk. Ellers hedder det specialklasse, men der kan han ikke komme ind, da han endnu ikke har en diagnose. 

Det yngste barn har i snart to år været ude af skolen, da han ikke har kunnet håndtere de mange indtryk, larmen og de knap 20 andre elever i klassen.

Derfor har Henriette Witt Hollenbach valgt at trække sin søn ud af folkeskolen og give ham hjemmeundervisning i stedet.

- Men jeg har jo også et arbejde at passe, og jeg er selv syg og i flexjob. Så jeg hjemmeskoler ham på må og få. 

Derfor har hun stillet et borgerforslag om et tilbud i Odder Kommune til de børn, der har autisme. 

- Jeg kunne godt tænke mig, at Odder Kommune fik et tilbud til børn med autisme, siger hun og fortsætter: 

- Man kunne starte på én skole, hvor man kunne skabe rammerne for de her elever, som enten har autisme eller i hvert fald er meget sensitive over for lyde og indtryk, og som har brug for meget struktur. 

Derudover understreget hun, at klasser med omkring 20 elever eller flere som eksempelvis findes på folke- og privatskoler er for meget for børn med autisme.

Lørdag aften har borgerforslaget modtaget 53 stemmer. Et borgerforslag i Odder Kommune skal nå op på 358 stemmer inden for 180 dage for at komme på byrådets dagsorden.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her