Ny skole skal være ren: Ingen udesko indenfor
I dag indviede 650 skoleelever i Odder en helt ny skole til 150 mio. kroner
Mads og Elias fra 6. klasse har glædet sig til, at skolen begynder igen.
På mandag har de nemlig første skoledag på en helt nybygget skole.
Det er den tidligere Skovbakkeskolen i Odder, der er blevet afløst af den nybyggede skole til 150 millioner kroner. Med i prisen er en integreret institution.
Spændende med ny skole
Det er den største skoleinvestering, som Odder Kommune nogensinde har foretaget.
Heldigvis har eleverne taget godt imod de nye bygninger.
- Det bliver virkelig spændende og få en ny og ren skole, siger Mads Jensbak.
Med til at holde skolen ren er en regel om, at sko skal parkeres ved indgangen.
Fremtidssikret skole
Udover en ny og ren skole havde de to drenge også fået lov til at klippe den røde snor til indvielsen i dag.
- Jeg har personligt aldrig prøvet det før, siger Elias Fruelund Rendtorff.
Den nye skole hedder formelt Vestskolen afdeling Skovbakken. Den er den ene af to Odderskoler, som er lagt sammen under fælles ledelse.
Den nye skole er bygget til at kunne indrettes efter den pædagogiske udvikling de næste 50 år.
Øverst kan du se, hvordan det gik, da Mads og Elias klippede snoren over til indvielsen af den nye Vestskolen afdl. Skovbakken i odder.