Hvorfor spiser vi ’skidne æg’ til påske?
Hvorfor spiser vi skidne æg til påske, og hvad har forloren skildpadde egentlig at gøre med en skildpadde? Madhistoriker gør dig klogere på, hvad påskebordet kan bestå af.
Det er påske, og det betyder, at vi skal hygge os. Det gøres ofte bedst med mad og drikke.
Æggeretter, diverse slags sild, lam og frikadeller er noget af det, der kan pryde et traditionelt påskebord. Og hvis det skal være et vaskeægte historisk festmåltid, kan du servere skidne æg.
Læs også:
Men hvad er skidne æg egentlig, og hvad kommer navnet af?
I virkeligheden har retten meget lidt at gøre med det, man tror. I hvert fald hvis man spørger madhistoriker Nina Bauer.
- Skidne æg er det, du spiser på vaskedagen i påsken. Det er en fast påskeret fra gamle dage, man spiste påskelørdag, som jo er den eneste almindelige dag imellem helligdagene, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Skiden lørdag med sennep mellem lårene
Skidne æg består af hårdkogte eller smilende æg serveret i sennepssovs og var et festmåltid i gamle dage.
- Den her lørdag var kendt som skiden lørdag. Det var den dag, man vaskede og gjorde rent. Man måtte jo ikke lave noget på helligdagene, siger madhistorikeren.
Læs også:
Sovsen i retten kaldes også for ’lårsennep’.
- I gamle dage satte en af husets piger eller karle sig med et fad på lårene med sennepskorn og i og så en kanonkugle, hvis man var heldig at have sådan en. Ved hjælp af fadet kunne man så rulle den her kanonkugle rundt og knuse kornene, forklarer Nina Bauer.
Tre danske desserter med fantasifulde navne
Madhistoriker Nina Bauer giver inspiration til påskebordets desserter og forklarer her tre desserter forklædt i fantasifulde navne:
- Bondepige med slør - klassisk æblekage med sprødstegt, revet rugbrød. Æblegrøden symboliserer den søde bondepige, og hendes slør består af et lag flødeskum på toppen.
- Gode råd - ultratynd og sprød småkage lavet i et gammeldags vaffeljern og udsmykket af et flot mønster fra jernet. Jernet gik i arv fra mor til datter ligesom et godt råd, og det kan være forklaring på navnet.
- Ingenting - en småkage, du slutter et sønderjysk kaffebord med, når du har forædt dig i kager. En lille småkage lavet på fedt og sukker og med marengs på toppen. Den smelter nærmest i munden og hedder ingenting, fordi der altid er plads i maven til 'ingenting'.
Nina Bauer fortæller, at den danske påsketradition indebærer et meget frit valg med, hvad man sætter på bordet. Derfor er der sikkert mange hjem, der har deres egen fortolkning af et påskebord.
En festlig snyderet
Forloren skildpadde er ifølge madhistorikeren et bud på en festlig ret, der kan passe til idéen om en påskeret.
- Oprindeligt var det skildpaddesuppe, og skildpaddekød var noget af det mest dyre og eksklusive kød, siger hun.
Men forloren betyder, at du tilbereder noget andet, som du ville have tilberedt det mere eksklusive.
For skildpaddekødet var svært at få fat i, og derfor lavede man en udgave, hvor man tilbereder små kødboller af flæsk. I den traditionelle ret skal der også være fiskeboller i, så kød- og fiskeboller symboliserer fisken, der både lever på land og i vand. Det tilberedes i en kraftig, mørk sovs i enten cognac eller madeira.
Så skulle bunden være lagt - velbekomme.
