Sundhedsvæsenet bliver delvist åbnet op - men det vil være presset i årevis
Der er mange og store udfordringer i sigte i sundhedsvæsenet.
Det kan godt være, at regeringen nu genåbner dele af sundhedsvæsenet, men det er et andet sundhedsvæsen, borgerne vender tilbage til.
Omtrent sådan opsummerer regionrådsformand i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), situationen, efter at regeringen sammen med Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Praktiserende Lægers Organisation har valgt at øge aktiviteten i sundhedsvæsnet.
Formålet med genåbningen af sundhedsvæsnet er at nedbringe nogle af de ventetider på undersøgelser og behandlinger, der er opstået som følge af coronakrisen.
Pukkel af patienter
Selvom Anders Kühnau er glad for, at regionen nu kan komme i gang med at udrede og behandle flere patienters, er der dog mange forbehold.
Patienter i Region Midtjylland kan således ikke forvente, at sundhedsvæsenet vil fungere, som det plejer at gøre. Det er ikke realistisk, at alle kan blive behandlet inden for 30 dage.
- Den delvise genåbning betyder, at vi kan begynde at arbejde med den pukkel af patienter, der har hobet sig op, mens der har været et entydigt fokus på COVID-19. Men det er vigtig for mig at sige, at man ikke kan forvente, at vi kommer puklen til livs med det samme. Patienterne må være tålmodige, for der vil være en vis udsættelse af mange behandlinger i samfundsvæsenet, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
En nødvendig omstilling?
Genåbningen af sundhedsvæsnet sker på baggrund af en faglig plan fra Sundhedsstyrelsen.
Der vil blandt andet blive åbnet op for hjælp til svage borgere i kommunerne, til mere aktivitet hos de praktiserende læger og til de patienter, som ud fra en sundhedsfaglig vurdering har mest brug for hjælp.
Langt færre med covid-19 er indlagt på intensiv, end Statens Serum Institut (SSI) havde forventet.
I alt er 100 coronasmittede danskere indlagt på landets intensivafdelinger, viser de nyeste tal fra seruminstituttet, der blev offentliggjort mandag. Det er næsten halvdelen af de godt 200 indlagte, som modeller fra SSI havde forventet.
Lige nu kan det virke til, at den kæmpe omstilling, der har været i sundshedsvæsenet, har været noget unødvendig.
Der har således ikke været brug for alle de maskiner eller al det personale, der er blevet reserveret til at behandle coronapatienter.
- Det er endnu for tidligt at sige, om den her omstilling har været nødvendig. Vi kender endnu ikke udviklingen i den her epidemi. Indtil videre holder Sundhedsstyrelsen fast i et meget højt beredskab, siger Anders Kühnau og fortsætter:
- Vi må også forvente, at det fører til flere smittede, at samfundet nu åbner op og børnehave- og skolebørn atter skal afsted om morgenen.
Tre-i-én
Sundhedsstyrelsen vurderer, at der skal etableres en fast sengekapacitet på op til 800 ekstra senge, som er dedikeret til patienter med COVID-19.
Hvor skal de findes? Hvem får ikke længere en sengeplads?
- Det er klart, at det er en udfordring at finde så mange sengepladser. Men vi skal nok levere de senge, som vil blive krævet, hvis behøvet opstår. Det er vi ved at kigge på lige nu, siger Anders Kühnau.
Det er flere ting, der gør, at sundhedsvæsenet ikke vil ligne sig selv i en rum tid.
- Vi skal prøve at afvikle en pukkel af patienter, der har måttet vente. Mange vil formentlig blive henvist af egen læge. Vi skal opretholde et højt beredskab i forhold til COVID-19. De tre ting sker samtidigt, og det er en stor udfordring, der vil presse vores sundhedsvæsen i lang tid fremover, siger Anders Kühnau til TV2 ØSTJYLLAND.
Genåbning af sundhedsvæsenet - hvad betyder det?
Her er et overblik over, hvad der er kommet frem om aftalen:
De alment praktiserende læger begynder fra onsdag at se flere patienter og vurderer, hvem der har brug fra en henvisning til hospitalet.
De opfordrer nu borgerne til fremover at kontakte deres praktiserende læger i samme omfang som før coronakrisen.
Regionerne vil begynde at hjælpe de patienter, som på grund af udbruddet af coronavirus har fået deres behandlinger udsat. De patienter, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering har mest brug for hjælp, prioriteres først.
Kommunerne er klar til at genoptage opgaver med genoptræning og rehabilitering.
Tilbuddet om genoptræning i kommunerne vil ikke være helt det samme, som før coronakrisen. For at forebygge smittespredning genoptages holdtræning eksempelvis ikke endnu.
Regeringen oplyser, at den vil afsætte de nødvendige midler til at arbejde hen mod en genindførelse af patientrettighederne, som er blevet suspenderet i forbindelse med udbruddet af coronavirus.
Der er dog ingen konkret udmelding om, hvornår udrednings- og behandlingsgarantierne ventes genindført.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet
