Tinie købte jord og fik et chok: - Det var et plastikhelvede

Tinie Jensens plantesække indeholdt ikke kun jord, men også flere stykker plastik.

Udgivet Opdateret
Tinie Jensen var chokeret, da hun åbnede plantesækkene og opdagede, at de var fyldt med plastik. Foto: Privatfoto, Sailing Yolene/Instagram

Tinie Jensen skulle gøre sin have forårsklar. En tjans hun med glæde har taget mange gange før.

- Jeg havde købt to plantesække med jord og skulle fylde mine blomsterkrukker med jorden fra plantesækkene. Normalt bruger jeg plantesækkene til at gro tomater, hvor jeg bare skærer et kryds i sækken med en hobbykniv og sætter planterne i. Men her væltede jeg jorden ud og ned i krukkerne, og der opdagede jeg plastikken, siger Tinie Jensen.

Det var en plantesæk som denne, Tinie Jensen fandt plastikrester i. / Foto: Privatfoto, Sailing Yolene/Instagram

Efter at Tinie Jensen havde fundet plastik i den første plantesæk, ville hun undersøge den anden, hun havde købt. Hun væltede derfor jorden ud på et havebord.

- Det var et stort plastikhelvede. Jeg tænkte, at det var virkelig ulækkert. Jeg er mildest talt rystet over det. Det er noget, der aldrig kommer ud af vores natur, ligesom cigaretskod. Jeg begyndte at pille plastikken ud af jorden, og det kunne jeg så fortsætte med den næste halve time, siger Tinie Jensen. 

Tinie Jensen var chokeret over fundet i sin plantesække. / Foto: Privatfoto, Sailing Yolene/Instagram

Jem & Fix beklager

Tinie Jensen har købt sine plantesække i Jem & Fix, hvor hun har købt dem i årevis.

- Vi er selvfølgelig trætte af, at der er blevet fundet fremmedlegemer i jorden. Det man skal være opmærksom på, er, at plantesække indeholder en blanding af grønt kompost og tørv, så hvis nogen smider plastik i naturen, så er der en risiko for, at der kan findes plastik i plantesækkene, siger Peter Nyboe, salgs- og indkøbschef ved Jem & Fix.

Men er det ikke modsættende, at der er plastik i et naturprodukt?

- Det bør ikke findes, for jorden bliver siet, inden det kommer ud til forbrugerne. Men fordi der ligger plastik i naturen, så kan det desværre forekomme, siger Peter Nyboe

Jem & Fix opfordrer til at man henvender sig til deres kundeservice, hvis man oplever plastik i plantesække. / Foto: Torben Klint/Ritzau Scanpix

Jem & Fix opfordrer kunder, der finder plastik i købte plantesække til at henvende sig til forretningens kundeservice.

- Der bør ikke findes plastikrester i plantesækkene, og vores leverandør forsøger at komme det til livs ved at si produktet, men det er desværre sådan, det er, siger Peter Nyboe.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her