Biler stødt sammen på E45
Lange køer på grund af motorvejsuheld
Tre biler er kørt sammen på den østjyske motorvej her til aften.
Ifølge Sydøstjyllands Politi er uheldet sket i nordgående retning mellem frakørsel 54 Ejer Bavnehøj og 53 Skanderborg Syd.
På grund af sammenstøddet valgte politiet kort tid efter at afspærre det højre spor for at få ryddet op efter uheldet.
Afspærringen er nu ophævet, og oprydningsarbejdet er rykket ind i nødsporet. Begge spor i nordgående retning er derfor farbare igen.
Både politi og redning er på stedet. Det vides endnu ikke, om der er alvorlige personskader.