Bøtten er vendt
Det hårdt plagede boligområde Rosenhøj i Aarhus har fået et løft
Ressourcestærke beboere, flere elever i den lokale folkeskole og en ny idrætsforening. Sådan er det nye billede af boligområdet Rosenhøj i Aarhus-forstaden Viby, som ellers har været hårdt plaget af
brande, hærværk og uro.
- Udviklingen har været en succes, og vi registrerer ingen uro mere. Der er et sejt træk endnu, men vi har fået stabiliseret tingene, siger direktør ved Boligforeningen Århus Omegn, Leif Jensen til JP Aarhus.
Ifølge avisen er det en ekstra indsats fra boligforeningen, kommunale instanser og lokale foreninger, der har vendt udviklingen.
Blandt andet er en af områdets lejligheder omdannet til en slags rådgivningscenter for beboerne.