Ernæringsekspert: - Vi vil hellere skide det ud end smide det ud
Christian Bitz mener, at danskernes usunde madkultur er en kæmpe udfordring, som der skal gøres noget ved
- Danskernes yndlingsret er buffet.
Så kort og lidt skræmmende lyder det fra ernæringsekspert Christian Bitz, når han skal beskrive størstedelen af danskeres madvaner. Især når jyderne tager ud at spise, er der fokus på at få så meget som muligt for pengene.
- Det er videnskabeligt bevist, at jo flere retter, der er at vælge imellem, jo mere spiser vi. Vi får svært ved at styre os, siger Christian Bitz.
Han rejser meget rundt i landet som foredragsholder og ser en betydelig forskel på folks madvaner i de store byer som København og Aarhus kontra provinsen:
- Når jeg bestiller en pariserbøf i København, får jeg et lækkert mindre stykke økologisk kød, imens det i Jylland nogle gange virker som om, at jeg får en halv ko. I Jylland er det værste stempel du kan få som restaurant, at dine portioner ikke er store nok.
Svær nød at knække
Christian Bitz er sammen med blandt andre 21 forskellige organisationer med i projektet Måltidspartnerskabet, hvor man vil gøre det nemt og trendy at spise sundere og mindre.
- Men det er op ad bakke. Det er en svær nød at knække, jeg har arbejdet på det i 10 år. Mange lever efter devisen, hellere skide det ud end smide det ud, siger Christian Bitz.
Mange lever efter devisen, hellere skide det ud end smide det ud.
Han mener, at det er et fælles ansvar at få gjort op med den usunde madkultur. Den enkelte, restauratørerne, købmændene – alle har en andel i, at vi er nået til der, hvor vi er i dag, mener ernæringseksperten.
- Vi skal have gjort op med det dogme, at der altid skal spises op. Vi skal mærke efter, og når vi ikke er sultne mere, skal vi stoppe, lyder det fra Christian Bitz, der også har opfundet en alternativ tallerken med mindre spiseflade.
- Nogle steder med buffet bruger sådanne tallerkener, og de har en effekt. Der er mange psykologiske ting, der spiller ind, når vi overspiser.
Vil spise så meget som muligt billigst
Han er ikke ene om at tage kampen op mod vores madkultur. I Randers er Irene Kjærgreen og Lenette Thomsen småspisende, og de er godt trætte af, at alt skal være buffet og kæmpe portioner.
- Som regel er det spild af penge for mig at tage ud at spise. Enten er portionerne alt for store, eller så er der buffet, og det er virkelig bare penge ud ad vinduet, fortæller Irene Kjærgreen.
- Det er sjældent, jeg kan nyde både en forret og en hovedret, ligesom alle de andre. Mange går efter et sted med buffet, og det har vi meget af i Randers. Og her har gæsterne bare ikke det der filter med at være mæt, supplerer Lenette Thomsen.
På dem virker det til, at randrusianerne og for den sags skyld også mange andre jyder går efter steder, hvor de kan spise så meget som muligt så billigt som muligt.
- Det er da skræmmende. Vi lever i en tid, hvor mange går op i økologi og helse, bare ikke når vi tager ud at spise. Og samtidig bliver vi sure på folk, der bliver tykke, siger Irene Kjærgreen.
Ønsker mindre portioner
De to kvinder ville ønske, at restauranter tilbød hovedretter i mindre portioner eller andre alternative til folk som dem.
- Vi får tit at vide, at så kan vi da bare tage fra børnemenuen, men der er det altså oftest pasta kødsovs, pomfritter og fiskefilet, der er at vælge imellem, og jeg vil da også gerne have noget interessant, forklarer Irene Kjærgreen.
I langt de fleste tilfælde må de efterlade en stor del af maden på tallerkenen, og det oplever de også som et problem.
- Så spørger tjeneren tit, om vi da ikke kan lide maden, men det er altså ikke derfor, vi ikke spiser op. Vi kan bare ikke spise så meget, siger Lenette Thomsen.
Hun har sukkersyge og spiser flere mindre portioner i løbet af dagen, og Irene Kjærgreen har fået indsnævret mavesækken i en gastric bypassoperation. Så de har begge deres grunde til at spise mindre, men møder også andre uden sygdomme, som har det på samme måde.
Horesta: Ingen små portioner uden kunder
Når der er kunder, så er der også en restaurant. Sådan lyder det klare budskab fra Horesta, der ikke kan genkende kritikken af for få små portioner.
- Generelt er udbuddet passet til efterspørgsel. Så hvis der var nok, der gerne vil købe maden, så vil der også være nogen, der tilbyder det. Derudover kan det være et større problem, hvis gæsterne ikke bliver mætte af maden. Det kan derfor være et mere sikkert valg for restauranter at smide et par ekstra kartofler på tallerkenen. En gæst, der går hjem uden at være mæt kommer sjældent igen, siger Jakob Beck Wätjen, formand Horesta i Region Midtjylland.
Hvis man som gæst ikke ønsker at spise store portioner, så kan man jo med fordel nøjes med at spise forretter eller forret og dessert.
Derudover vil mindre portioner heller ikke blive ret meget billigere i kroner og øre. Det skyldes ganske simpelt, at lønudgiften til dem, der laver maden, ikke bliver billigere af at sælge mindre portioner.
Lønnen er den samme
- Råvarerne betyder ikke så meget økonomisk, og løndelen er ligeså stor, når man laver små portioner. Derfor er det relativt dyrere at lave mindre portioner, og derfor vil prisen ikke nødvendigvis blive ret meget mindre, mener Jakob Beck Wätjen.
Hvad skal der til for at se anderledes udbud end i dag?
- Der skal være nok gæster, der gider at købe maden. Hvis man som gæst ikke ønsker at spise store portioner, så kan man jo med fordel nøjes med at spise forretter eller forret og dessert.
Men hvorfor satser så mange restauranter på buffeter?
- Hvis der kommer flere buffeter, så er det jo nok også et udtryk for, at efterspørgslen er der. Det kan handle om, at folk for eksempel ikke vil vente på maden, eller at de vil have mere udtryk for de vil have mere valgfrihed, forklarer Jakob Beck Wätjen
Og han mener, at der faktisk er mulighed for spise på meget forskellige typer af restauranter i Østjylland.
- Jeg ser et meget mere varieret udbud af restauranter, og der kommer flere og flere forskellige typer af restauranter. Der er for eksempel restauranter med faste menuer, der er restauranter med buffeter, og sushi er også blevet meget populært.
Vi ville gerne have interviewet en af de store buffet-kæder, Restaurant Flammen. Kæden ønskede ikke at være med.
21 procent foretrækker en buffet-restaurant
Der er en stor overvægt af folk med grundskolen som højeste uddannelsesniveau, der foretrækker buffetrestauranter. Her er det hele 35 pct.
I hele den danske befolkning er det kun 21 pct., og zoomer vi ind på de danskere, der har en videregående uddannelse, er det kun 15 pct., der foretrækker buffetrestauranter.
Blandt de længst uddannede er der hele 51 pct., der angiver, at de ikke foretrækker restauranter, hvor maden serveres som buffet.
Indkomst hænger også sammen med at foretrække buffetrestauranter. Blandt de laveste husstandsindkomster (under 300.000 kr./årligt) er der 28 pct., der foretrækker buffet, hvorimod det kun er 16 pct. blandt danskere med de højeste indkomster på over 600.000 kr./årligt.
29 procent af folk, der bo på landet vil foretrække buffetrestaurant, mens det for byer med mindre end 15.000 indbyggere er 25 procent, mens det for byer med 15.000 – 100.000 er 22 procent, og i en storby med mere end 100.000 indbyggere er 14 procent, der helst vil spise buffet.
KILDE: Madindeks 2017 (s. 104-178)
