Storme: Masser af træer væltede

Østjylland slap dog forholdsvis billigt

Udgivet Opdateret

Ødelæggelserne i skovene efter de to storme 28. oktober og 5. december 2013 er nu gjort op, og der er omfattende skader.

I alt væltede over 1 million kubikmeter træ i de private skove og kommunale skove. Tabet her skønnes til knap 300 millioner kr., og dertil kommer et indirekte tab på længere sigt.

Stormen ramte også Østjylland, særligt omkring Silkeborg, nord for Aarhus og på Djursland, fortæller afdelingsleder i Dansk Skovforening Tanja Blindbæk Olsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

- Østjylland var ramt, men jo slet ikke nær så meget som Vestjylland, hvor der virkelig væltede mange nåletræer, siger Tanja Blindbæk Olsen.

Se: Lad træerne lige!

Skønnet over de stormfældede mængder i de private og kommunale skove er baseret på indberetninger fra Dansk Skovforenings skovkredse, Skovdyrkerforeningerne og HedeDanmark.

- Nordlige Jyllands Skovkreds: 430.000 m3

- Sydlige Jyllands Skovkreds: 170.000 m3

- Fynske Skovkreds: 180.000 m3

- Sjællandske og Storstrøms Skovkredse: 300.000 m3

Østjylland hører i Dansk Skovforenings regi under det nordlige jyllands skovkreds. Skønsmæssigt udgør nåletræ 85 pct. og løvtræ 15 pct. af de stormfældede mængder.

2013 blev det femteværste stormår nogensinde for de danske skove - efter 1999, 1981, 1967 og 2005. Skovenes direkte tab skønnes til knap 300 millioner kr. De økonomiske konsekvenser for skovene er alvorlige.

Dertil kommer det indirekte tab ved de mange ødelagte mellemaldrende bevoksninger som går glip af den vigtige vækst og værditilvækst frem til fuld hugstmodenhed. Samtidig mister skovejerne handlefrihed i valget af rækkefølge og tempo for den løbende foryngelse af skovens bevoksninger.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her