Sundhedsaftale sender den kollektive trafik til kommunerne
Regionerne står i dag i spidsen for den kollektive trafik, men blå blok vil give kommunerne den opgave.
Det handler ikke kun om fremtidens sundhedsvæsen i den sundhedsaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti tirsdag præsenterede.
Aftalen får også betydning for den kollektive trafik. Altså hvis blå blok efter et folketingsvalg fortsat har et flertal.
I dag er det regionerne, som har ansvaret for den kollektive trafik.
Men blå blok vil nedlægge regionerne, som vi kender dem i dag. Og derfor skal den kollektive trafik fremover drives af kommunerne.
- Regionerne er i dag ansvarlige for regional bus-, privatbane- og letbanetrafik. Med regionernes udtræden af kollektiv trafik ønsker regeringen at sikre en stærk kommunalt styret kollektiv trafik.
- De nuværende trafikselskaber videreføres med udgangspunkt i samme geografiske områder som i dag, står der i aftalen.
Der er blandt andet lagt op til at fastholde den struktur, der findes i dag. Det vil sige med fire trafikselskaber vest for Storebælt og ét øst for Storebælt.
Derudover forbliver Bornholms trafik et selvstændigt område. De eksisterende fire ø-kommuner skal fortsat varetage den kollektive trafik uden om trafikselskaber.
Trafikselskaberne bestemmer omfanget
Medlemmer til trafikselskabernes bestyrelser skal udpeges fra kommunalbestyrelserne.
Desuden kommer der en regelændring af valg til trafikselskabernes bestyrelser.
Den betyder, at kommunerne i København, Aarhus, Odense og Aalborg får to faste pladser i deres respektive trafikselskabers bestyrelse.
Det bliver trafikselskaberne, som fastlægger omfanget af den regionale trafik. Kommunerne bestiller og betaler for den lokale kollektive trafik.
Indtægter fra passagerer og direkte statslige tilskud til privatbanetrafik skal finansiere den kollektive trafik.
Regionernes fulde tilskud til regional trafik videreføres efter regionernes nedlæggelse.
Der skal være folketingsvalg senest 17. juni.
