Bar får bøde efter fund af kraftige røde, sorte og hvide belægninger

Fødevarestyrelsen har uddelt en sur smiley og en bøde på 5.000 kr. til en bar i Randers.

Udgivet Opdateret
Baren ligger i diskoteks- og cafégaden Storegade i Randers. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kraftige sorte og rødlige belægninger indvendigt i opvaskemaskinen og sorte og hvide skimmellignende belægninger på bordpladen og på væggen i baren.

Så mangelfuld rengøring koster nu Bar 1 i Storegade i Randers en bøde på 5.000 kr. samt en sur smiley.

De uhygiejniske forhold blev opdaget af Fødevarestyrelsen under en kontrol den 20. oktober.

Ifølge kontrolrapporten kunne de røde og sorte belægninger i opvaskemaskinen ses i kanten ved lågen, på spulearmen, samt på siderne og på bagpladen inde i opvaskemaskinen.

Bar 1 ligger bag den hvide dør i midten af billedet mellem Kebab House og Café K i Storegade. / Foto: Google Maps

Derudover fandt myndigheden i løbet af det 40 minutter lange kontrolbesøg sorte og hvide skimmellignende belægninger på bordpladen i barområdet og på bagvæggen ved håndvasken.

Fik indskærpelse i maj

Fødevarestyrelsen gav efter kontrollen Bar 1 karakteren 4, som er den ringeste vurdering på skalaen, hvilket fører til en sur smiley og bøde.

Kontrollen var en ud af to ekstra kontroller, som baren blev pålagt efter, at Fødevarestyrelsen i maj måned var forbi til en ordinær kontrol, hvor der også blev fundet kraftige sorte og rødlige belægninger i opvaskemaskinen, hvilket førte til en indskærpelse.

Den gang sagde Bar 1 ifølge kontrolrapporten, at der ville komme styr på rengøringen.

Og da styrelsen var forbi til kontrol i juli, var rengøringen da også bragt i orden, men nu er den altså gal igen.

Har udskiftet opvaskemaskinen

TV2 ØSTJYLLAND har talt med Bar 1’s ejer Anthon Seeberg, som siger, at baren har fået styr på problemet.

I maj sagde I også, at I ville få styr på det. Hvorfor er der beskidt igen?

- Det tænker jeg ikke, jeg har nogen kommentarer til. Jeg vil ikke udlevere mit personale. Men jeg kan oplyse, at vi har skiftet opvaskemaskinen, fordi den var svær at gøre ren, siger ejeren.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her