Befrielsen på historisk kro: Gudruns bedstefar, onkel og far blev skudt

- I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.

Sådan lød ordene i radioen på netop denne dag for 74 år siden som følge af, at det nazistiske Tyskland kapitulerede, efter at Danmark havde været besat siden den 9. april 1940.

Og den dag i dag bliver Danmarks befrielse stadig markeret. Blandt andet på Hvidsten Kro, der under anden verdenskrig spillede en stor rolle for modstandsfolk.

Kroen fungerede under besættelsen nemlig som tilholdssted for Hvidstengruppen, der modtog våben, ammunition og sprængstof fra engelske fly som en del af modstandskampen mod tyskerne.

Med til at markere dagen på Hvidsten Kro i dag var blandt andet en gruppe børn, som har deres eget bud på, hvordan befrielsesdagen foregik.

Og de er også helt skarpe på, hvem Danmark var oppe imod i verdenskrigen tilbage i 1940'erne.

- Tyskerne. Vi skal helst ikke have noget med de banditter at gøre, men altså hvis de kommer, så er det godnat, siger 9-årige Kristian Svanholm Thomsen.

Børnene er en del af World War 2 Tommies - En forening, der laver levende historie. Og de ved godt, hvad netop datoen den 5. maj betyder.

- Det er simpelthen befrielsesdagen, siger 10-årige Roar Vallentin.

Og selvom børnene laver levende historie, der egentlig er ment som sjov, så kan børnene sagtens se alvoren i det også.

- Det er lidt forskelligt, om det er leg eller virkelighed hos mig, for jeg synes stadigvæk, det er synd for dem, der faldt, siger Roar Vallentin.

Og mens børnene leger besættelse og samtidig bliver klogere på anden verdenskrig, er hundredevis af voksne også mødt op på kroen or at mindes de faldne og befrielsen fra det tyske greb.

- Det, synes jeg, er fantastisk positivt. Og jeg tror også at efterhånden, hvad der sker rundt om i verden er man begyndt at sætte lidt mere fokus på, at vi lever i et frit land, og vi kan sige, hvad vi mener, siger Gudrun Fiil Paetch, der har Hvidsten Kro.

Og netop familien Fiil har ejet kroen i generationer. Tilbage i 1940 var det den daværende kroejer, Marius Fiil, der var med til at starte Hvidstengruppen op.

Gudrun Fiil Paetch er barnebarn af Hvidstengruppens overhoved, og hun kender særligt godt til de grusomme konsekvenser, krigen bragte med sig.

- Det havde jo de konsekvenser, at min bedstefar og onkel og min far blev skudt den 29. juni 1944.

Alligevel mener hun, at børn og unge i dag også skal lære om både besættelsen og befrielsen.

- De skal ikke tage som en selvfølge, at vi lever i et frit land.

De børn, der i dag var med til at genskabe krigstiden på Hvidsten Kro, ved også godt, at dagen i dag rummer noget mere alvorligt end bare fantasifuld leg som soldater.

- Man skal både mindes alle dem, der døde og dem, der overlevede, fordi det var altså ikke særligt sjovt, siger Roar Vallentin.

Ekspert: Vi vil gerne holde fast i mærkedage

Ifølge en forsker fra Aarhus Universitet er det ikke så underligt, at vi holder fast i mærkedage og går op i det på tværs af generationer.

- Det her er sådan et punkt, vi knytter os til og gerne vil identificere os med, og det er fordi, det er det mest dramatiske Danmarkshistorie, der overhovedet findes, siger Niels Wium Olesen, der er lektor ved Institut for kultur, samfund og historie på Aarhus Universitet, til TV2 ØSTJYLLAND.

Det gør nemlig noget i os danskere, at vi føler, vi har en andel i mærkedage som eksempelvis befrielsen, selvom vi måske ikke var en del af det rent fysisk.

Men selvom mange østjyder i dag og i går både tændte lys i vinduerne for at mindes de faldne, og har delt billeder  under #aldrigigen og #vimåaldrigglemme, så er der alligevel en frygt for, at store begivenheder med tiden kan gå i glemmebogen.

- Der er altid en risiko for, at man glemmer. Eller man kan sige, at det er ganske naturligt, at man glemmer sådan noget, for når man ikke har den personlige erindring, så glider det i baggrunden, siger lektoren.