Flere problemer med falske p-afgifter: - Ulovligt og vildledende

Ekspert slår fast, at der er flere problemer forbundet med de falske p-afgifter ved parkeringspladser i Randers.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Her er det formentlig helt ufarligt for bilister at parkere uden at betale, for firmaet bag pladserne har ikke ret til at udstede parkeringsafgifter. Og derfor må det heller ikke true med dem, hvis ikke kunderne køber en billet.

Det er ikke kun et problem, at et firma mangler sin tilladelse til at give parkeringsafgifter ved et område i Randers. Også indtjeningen gennem de billetter, som bilister køber i de opstillede automater, er ikke efter bogen.

Det mener i hvert fald en af landets førende specialister inden for markedsføringsret, advokat Heidi Højmark Helveg.

- Det er et brud på markedsføringsloven at true med afgifter, når man ikke har ret til at opkræve dem. Det er ulovligt og vildledende, siger Heidi Højmark Helveg til TV2 Østjylland.

Ifølge hende kan det givetvis godt være lovligt at opkræve et gebyr for leje af en parkeringsplads, men der må ikke trues med en parkeringsafgift, hvis firmaet ikke har lov til at udstede sådan en.

Sådan her står der på flere skilte ved parkeringspladserne både i kælderen og ved siden af bygningen. Ifølge lovgivningen skal de dog være sorte.

Kan kræve penge tilbage

Det kan sågar være sådan, at firmaet kunne blive dømt til at betale pengene fra automaterne tilbage til kunderne, forklarer advokaten.

- Èn ting er, at det er vildledende markedsføring, og det kan man få en bøde for, og Forbrugerombudsmanden kan gå ind i sagen. Men en anden ting er, om kunderne kan kræve pengene tilbage, som de har brugt på billetter.

- For aftalen mellem kunden og firmaet er indgået med urigtige oplysninger, siger Heidi Højmark Helveg.

At enkelte kunder vil tage sådan en sag op, er ifølge advokaten nok usandsynligt, men Forbrugerombudsmanden kan ifølge hende også af egen hånd tage den del op.

FDM: Meget usædvanligt

Hos FDM hører man ofte om bilister, der er sure over at have fået en parkeringsafgift.

Men sager, hvor et firma giver afgifterne uden overhovedet at have tilladelse til at give dem, er mere specielle.

- Det er højst usædvanligt, at vi hører som en sag som den her. Det er vel en-to gange om året, at vi hører om noget lignende, siger chefkonsulent hos FDM Dennis Lange til TV2 Østjylland.

Har fået flere afgifter

Parkeringsområdet, som hele sagen drejer sig om, ligger ved Jens Otto Krags Plads i det centrale Randers.

Pladserne bruges ofte af studerende og ansatte på VIA University College, som lejer sig ind i bygningen, hvortil parkeringspladserne ligger i kælderen og ved siden af.

Flere studerende har fået afgifter her.

- Jeg har fået fire bøder i alt. Den første fik jeg for tre måneder siden, men jeg slog firmaet op, og det virkede ikke reelt, fortæller sygeplejerskestuderende Natascha Thorsgaard til TV2 Østjylland.

- Jeg har fået gentagne bøder her, men når jeg så undersøgte TR Total ApS så det ud til, at det var blevet opløst i 2021, supplerer hendes medstuderende Christian Mønster.

Christian Mønster og Natascha Thorsgaard mener, at det er meget uretfærdigt, at et firma forsøger at få folk til at betale ugyldige p-afgifter.

Firma er lukket

For det er nemlig et andet problem med TR Total ApS. Firmaet fusionerede i 2021 med TR Total 1 ApS med samme ejerkreds.

Men på de hjemmelavede p-afgifter, som minder mere om almindelige girokort, der fremgår stadig det gamle firmanavn og cvr-nummer.

- Det virkede noget suspekt og amatøragtigt. På en af mine afgifter havde de sågar stavet ’Citroën’ forkert, siger Natascha Thorsgaard.

Sådan ser en af de p-afgifter ud, som Natascha Thorsgaard har fået. Det fremgår heller ikke her, hvordan hun eventuelt kan klage over den, som loven ellers foreskriver.

Har ikke betalt afgifterne

Hun og klassekammeraten Christian Mønster har derfor ikke betalt nogle af deres afgifter, og har siden ikke modtaget rykkere eller hørt noget fra TR Total ApS eller det nye firma TR Total 1 ApS.

De fortæller dog, at flere af deres kammerater er hoppet i fælden og betalt penge til firmaet, fordi de har troet på afgifternes ægthed.

- Jeg bliver da sur over, at de gør sådan noget. Vi er studerende på SU, og så betyder sådan en afgift da noget, siger Natascha Thorsgaard.

Natascha Thorsgaard fortæller her, hvordan afgiften blev givet, og hvorfor hun studsede noget over den.

Klagenævn: Kender ikke til firmaet

Det er Parkeringsklagenævnet, der registrerer de firmaer, der har tilladelse til at udstede parkeringsafgifter, og herfra bekræfter man, at TR Total ApS eller TR Total 1 ApS ikke har sådan en.

Sekretariatschef Dennis Laue fra nævnet skriver følgende til TV2 Østjylland:

'Indledningsvist kan jeg oplyse, at tilmelding til Parkeringsklagenævnet er en forudsætning for at udstede berettigede kontrolafgifter på private parkeringsområder. Dette krav fremgår af færdselslovens § 122 c, stk. 2 (jf. § 122 d):

Stk. 2. Kontrolafgift ved parkering på offentligt tilgængeligt privat område kan kun pålægges, hvis den, der pålægger afgiften, er tilmeldt det klagenævn, der er oprettet i medfør af § 122 d, og hvis der tydeligt er vejledt om klageadgangen hertil, når afgiftspålæg gives.

Parkeringsklagenævnet fører en opdateret liste med de tilmeldte parkeringsselskaber på vores hjemmeside.

Hverken TR Total ApS eller TR Total 1 ApS er eller har været tilmeldt Parkeringsklagenævnet.

Vi skal for god ordens skyld oplyse, at Parkeringsklagenævnet også kan behandle klager over afgifter udstedt af selskaber, der ikke er tilmeldt Parkeringsklagenævnet.'

Bar rockersymboler

Det, der gør hele sagen med de falske p-afgifter ved Jens Otto Krags Plads endnu mere speget, er den måde, de bliver udstedt på.

For den seneste tid har det ifølge de studerende og VIA University College været direktøren for TR Total 1 ApS' datter samt hendes kæreste og kammerat, der fysisk har gået rundt og stukket girokortene i bilernes vinduesviskere.

En særlig ting ved parkeringsområdet er, at der er opstillet automater, hvor der kan trækkes billetter, men det er kun muligt at betale med mønter.

Og kæresten og kammeraten bar, ifølge skolens ansatte og de studerende, symboler til støtte for en konkret rockergruppering.

Ligesom de havde synlige tatoveringer, som medlemmer fra den gruppering ofte har.

- Det virker da lidt som en skræmmekampagne med de typer, og det er da ikke trygt, siger Natascha Thorsgaard.

- Det hele er eskaleret den seneste tid, og man kan da ikke lade være med at tænke på, hvad de her folk kan finde på, lyder det videre fra Christian Mønster.

Skolen: Har meldt det til politiet

TV2 Østjylland har talt med Jan Severinsen, som er såkaldt chef for Facility Management hos VIA University College. Med andre ord er han den øverste chef for udearealerne og de medarbejdere, der vedligeholder dem.

Han fortæller, at TR Total ApS og det nye selskab med de samme folk bag i flere år har været en udfordring for institutionens afdeling i Randers.

Her lejer VIA University sig ind i den store hvide bygning på Jens Otto Krags Plads, og har også haft parkeringspladser i kælderen til personalet. Pladser som man så har skullet leje gennem det omtalte firma.

Siden februar har det samarbejde dog været ophørt, og det har så fået situationen til at spidse til.

For det er i disse måneder, at der ifølge skolen og de studerende er blevet udstedt et stadigt stigende antal p-afgifter.

- I tirsdags havde en af vores medarbejdere et mere alvorligt sammenstød med folkene, der kommer og udsteder afgifterne. Det optrin er meldt til politiet, siger Jan Severinsen til TV2 Østjylland.

VIA University College har ifølge chefen flere gange haft kontroverser med personkredsen, og i flere år har der været problemer knyttet til parkeringspladserne, fortæller Jan Severinsen.

- De skaber utryghed og bekymring hos vores studerende og ansatte, og det tager vi selvfølgelig alvorligt. Derfor har vi involveret politiet, lyder det fra ham.

Efterforsker sagen

Østjyllands Politi bekræfter, at man har fået en anmeldelse om de ugyldige parkeringsafgifter.

- Torsdag den 19. september modtog vi en henvendelse om en mulig falsk parkeringsafgift, som var blevet udstedt på Jens Otto Krags Plads i Randers. En patrulje blev sendt til stedet, hvor betjentene fik kontakt med en kvinde, som angiveligt havde opsat afgiften. Østjyllands Politi har ikke umiddelbart identificeret nogen forurettede parter i sagen, oplyser politiet.

- Sagen er fortsat i færd med at blive undersøgt med henblik på at få klarlagt juridisk, om der er tale om en straffesag med interesse for politiet eller derimod en privatretslig tvist, som følger de civilretslige regler. I så fald vil det i sidste ende være op til domstolene at få afgjort, om parkeringsafgifterne er pålagt med gyldig retsvirkning, lyder det videre. 

Natascha Thorsgaard har inden da også selv forsøgt at tage sagen i egen hånd ved at konfrontere den kvinde, der sammen med to mænd, som hun kalder 'hårde typer', har været forbi med afgifterne.

Men det har ikke fået afgiftsregnen til at stoppe.

- Når jeg har forsøgt at argumentere med, at hun slet ikke har lov til at give afgifterne, har hun bare ignoreret mig.

Holder der stadig

På trods af utrygheden, der er opstået ved personerne besøg ved uddannelsesinstitutionen, holder Natascha Thorsgaard sig ikke tilbage.

Og hun føler sig ikke nervøs ved at stille sig op og kritisere firmaet.

- Jeg er ikke bange for at stille mig op, der skal retfærdighed til. Det er ikke i orden det her, siger hun.

Firmaet har også lejet parkeringspladserne i p-kælderen under VIA University College.

Og hvad så med parkeringspladserne nu? Bruger de studerende dem stadig, selvom der er risiko for at få endnu flere afgifter?

- Jeg er stædig, så jeg holder her stadig. Nu har vi jo fundet ud af, at det er ulovligt, hvad firmaet gør, så der er ingen grund til ikke at holde her, lyder det fra Natascha Thorsgaard, imens studiekammeraten dog har valgt en anden strategi.

- Jeg har valgt at holde et andet sted, for jeg gider ikke det fis mere. Det er den måde, jeg har valgt at løse det på, siger Christian Mønster.

Ikke lykkedes at få fat på firmaet

TV2 Østjylland har ad flere omgange og på forskellige måder forsøgt at få fat i folkene bag TR Total ApS og det nye TR Total 1 ApS, men det er ikke lykkedes.

Vi har også rakt ud til datteren til direktøren. Det er angiveligt hende, som med sin kæreste og kammerat fysisk er rundt og give afgifterne, men det er heller ikke lykkedes.

Vi ville gerne have spurgt ind til rockerrelationen og beskyldningerne om en skræmmekampagne.

Firmaet, der administrerer bygningen på Jens Otto Krags Plads, hedder Rubik Properties og ligger i København. Herfra har man følgende kommentar:

'Vi er ved at undersøge sagen nærmere, og kan derfor ikke udtale os om sagen for nærværende.'

Kort nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm vimeo.com
_cfuvid vimeo.com
AWSALB Amazon Web Services
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
bcookie LinkedIn
beyondwords no-domain
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
pusherTransportTLS no-domain
remote_sid youtube.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_clsk tv2ostjylland.dk
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bugsnag-anonymous-id no-domain
userId tv2ostjylland.dk
vuid vimeo.com

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
_ga Google
_ga_LVEFKMG087 Google
_ga_VNYPEBL4PG Google
li_alerts LinkedIn
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tv2ostjylland.dk
CookieConsent tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
oj_ovp_session oj.tv2reg.stream
PHPSESSID recruit.hr-on.com
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
SRVNAME oj.tv2reg.stream
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
tv2_ostjylland_session tv2ostjylland.dk
tv2reg_cookie_consent tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2ostjylland.dk
XSRF-TOKEN oj.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN tv2ostjylland.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google