Fra Station 2's arkiv: Sådan blev drabet på Hanne With omtalt i tv
- Hun var temmelig meget medtaget, så det er et groft og brutalt drab, sagde kriminalkommissær Kurt Jensen.
TV 2's populære kriminalmagasin "Station 2" omtalte drabet på den 23-årige Hanne With dengang i starten af 1990.
I det her klip fra programmet kan du se eller gense omtalen, hvor den daværende kriminalkommissær Kurt Jensen fra Københavns Politi fortæller, at man som noget af det første efter drabet havde kontakt til politikolleger i Esbjerg, fordi et vidne i skikkelse af en taxachauffør havde fortalt, at han havde en kunde, som sagde, han kom fra Esbjerg.
Den kunde mistænkte man at være morderen.
- Hun var temmelig meget medtaget, så det er et groft og brutalt drab, sagde kriminalkommissær Kurt Jensen blandt andet.