Kvinde og mand sigtet for drabsforsøg: Slog mand i hovedet med hammer
Den 44-årige mand blev i første omgang efterlyst i sagen.
En 44-årig mand fremstilles torsdag i Retten i Randers.
Han er sigtet for forsøg på manddrab ved at have overfaldet en 47-årig mand med kniv og hammer på Djursland 2. maj.
I sagen sidder også en 43-årig kvinde varetægtsfængslet.
Den 47-årige skulle være blevet slået i hovedet med hammeren og tildelt snitskader med hobbykniven.
Den 43-årige kvinde blev anholdt samme aften, som overfaldet fandt sted, mens den 44-årige mand i første omfang blev efterlyst i sagen.
Den 47-årige blev kørt til hospitalet for sine skader, men var ikke i kritisk tilstand.
Anklageren anmoder i dagens grundlovsforhør om dørlukning.