Forældrene er bekymrede: Psykolog hjælper børnefamilier, når skærmene har taget overhånd

For nogle børn tager brugen af sociale medier og online gaming så meget overhånd, at nogen må søge hjælp for at få en sund balance.

Det oplever David Madsen, der er psykolog og stifter af Dansk Behandling for Computerspil- og Onlineafhængighed, DABECO, hvor han hjælper børnefamilier og unge.

Ugentligt får han omkring fem henvendelser fra forældre, der søger hjælp til deres børn.

Ud af de fem henvendelser handler en af dem om børn under 13 år, fortæller han.

- De henvender sig, fordi forbruget er skredet fuldstændig, og deres børn bruger op til otte timer om dagen og reagerer med raserianfald, når forældrene prøver at begrænse deres forbrug, fortæller David Madsen til TV 2.

Kaster med tingene

En ny rapport fra Børns Vilkår viser, at digitale medier er børnenes foretrukne hverdagsaktivitet blandt 7. klasseelever - det foretrækkes også over samvær med andre mennesker. Samtidig har 94 procent af børn i 7. klasse oprettet en profil på et socialt medie, før de er fyldt 13 år.

Det overrasker på ingen måde David Madsen. Han har blandt andet fået henvendelser omhandlende børn ned til otte år.

Forældrene, der kontakter ham, fortæller blandt andet, at børnene i raseri kaster med ting på værelset eller begynder at udøve fysisk vold på forældrene, hvis de forsøger at begrænse forbruget.

- Forældrene er bekymrede, fordi barnet sidder på sit værelse 12 timer om dagen og bare doomscroller (scroller uden rigtigt at opfatte indholdet eller tidsforbruget, red.), hvor de ved, at de ofte blive eksponeret for skadeligt indhold, siger han.

Ofte står de sociale medier i vejen for den måde, de gerne vil være en familie på, forklarer han:

- Forældrene kunne godt tænke sig at se børnene have venner i den fysiske verden, gå i skole og opleve glæden ved at tage ned og spise en is på havnen sammen, men den del har de tabt, fortæller han.

Forældrene skal ind over

De 12-18-årige bruger 80 minutter om dagen på YouTube og 46 minutter på TikTok, viser en rapport fra DR's årlige rapport om medieudviklingen.

Og selvom man måske gerne vil bruge mindre tid på skærmene, så kan det helt fysisk være svært. Det fortæller psykolog Morten Fenger, der har skrevet en bog om, hvordan sociale medier påvirker vores mentale sundhed.

- Når man sidder og scroller, afgives der dopamin som en belønning til hjernen, og det får en til at ville bruge mere tid på de sociale medier, også selvom man ved, at det er dårligt for en, fortæller han.

Samtidig har forskning vist, at både indlæring og børns evne til at koncentrere sig bliver dårligere, når man bruger lang tid på sociale medier, fortæller psykologen.

Det kan også påvirke ens humør, forklarer han.

- Hvis de sidder og spiller skydespil, så snyder de kroppen til at tro, at den er ude og jage på en græsmark og bliver udmattet, men kroppen er bomstille. Det betyder, at de får den enorme adrenalin spyttet ud i hjernen, men bagefter bliver de vrede, fordi de ikke har brændt adrenalinen af.

Når David Madsen skal hjælpe børnefamilierne, er første skridt for ham at inddrage børnene og prøve at få dem til at forstå, hvad sociale medier gør ved dem.

- Hvis de på baggrund af fakta kan se, at de bliver fastholdt og ikke kan stoppe med at bruge det, så er det også nemmere for forældrene at sige: "Okay, hvordan kan vi så hjælpe dig med at komme væk fra det", siger han.

Derudover oplever han ofte, at der er behov for et "wakeupcall" til forældrene, fordi han ser, at det i mange familier ikke kun er børnene, der har svært ved at holde sig fra skærmene.

- Så de skal kigge på deres egne skærmvaner, og så laver vi nogle analoge åndehuller, nogle tidspunkter, dage og uger, hvor der ikke er skærme, siger han.

Hans bedste råd er også, at man som forældre i stedet for at fokusere på det negative, når man skal forsøge at få barnet væk fra skærmen, fokuserer på, hvad det kan betyde af positive ting for barnet.

- Tal ind i, hvad der betyder noget for dig. Hvis du kan se, at dit barn ikke har ses med nogen fysisk i tre måneder, så tap ind i det, og sig, at det er vigtigt for dig at se barnet med nogle venner, og om det ikke også er vigtigt for barnet, siger han.

Ikke et individuelt problem

I sin praksis ser David Madsen også konsekvenserne af mange års skærmbrug blandt de unge i 20'erne, som selv kontakter ham. De oplever ofte, hvad han kalder en "stille meningsløshed", hvor de ikke længere finder mening i at gå i skole eller være sammen med venner.

- De fortæller mig, at det har været svært at løsrive sig, og at konsekvensen kan være, at de måske er droppet ud af studie, har mistet en kæreste eller deres arbejde. Men på et tidspunkt begynder det også at gå op for dem, at det er meningsløst at sidde i de digitale universer, siger han.

David Madsen mener, at brugen af sociale medier er et strukturelt problem, som ikke kun den enkelte familie skal løse, men også børnenes venners forældre og skolen bør forholde sig til.

- Hvis legepladserne står tomme, så søger børn hen, hvor fællesskabet er. Vi har tilladt en kultur, som har den konsekvens, at legepladserne står tomme, siger han.

Kan der ikke også være sociale fællesskaber gennem sociale medier, som er sunde?

- Jo, absolut, og det er ikke den gamingtid, der skal reduceres. Hvis det bliver brugt til at fremme noget trivsel eller læringsmæssigt, så er det fint, men det er ikke det, man ser, når det er syv til otte timer om dagen, siger David Madsen.