Loco var lige ved at slippe væk igen - men nu fik de fat i ham

Fire papegøjer fra Ree Park har den sidste uge været på fri fod. Nu er papegøjefaren Loco fanget i Voldum ved Hadsten.

Udgivet Opdateret
Papegøjen Loco blev fundet i Voldum ved Hadsten. Foto: TV2 Østjylland

Fire papegøjer fra Ree Park har den seneste uge været på fri fod. Fredag morgen kom nyheden om, at Loco var spottet ved Voldum nær Hadsten, og et dyrepasserhold rykkede med det samme ud. 

Der var drama gennem hele forsøget på at fange Loco. En dyrepasser var få centimeter fra at at få Loco med hjem i sikkerhed, men i sidste øjeblik så det ud til at mislykkes.

Dyrepasseren fra Ree Park var kravlet op i nærheden af papegøjen, men da dyrepasseren kun var få centimeter fra at have Loco i sin favn, ombestemte papegøjen sig og fløj igen. 

Det fortæller TV2 Østjyllands reporter, der fredag har fulgt jagten på den undslupne papegøje.

Så snart dyrepasserholdet fra Ree Park hørte, at papegøjefaren Loco var spottet ved Voldum, rykkede de ud. / Foto: TV2 Østjylland

Jordnødder lokkede Loco

Det fik dog ikke dyrepasseren til at give op. I stedet forsøgte hun at lokke Loco tilbage ved hjælp af jordnødder, der er papegøjens livret.

Kort tid efter lykkedes det endelig at få fingrene i Loco. Dermed er tre ud af fire papegøjer nu tilbage i Ree Parks varetægt. 

VIDEO: Her kan du se Loco blive fanget.

Papegøjeungerne Blue og Nomi blev fanget tirsdag og onsdag ved Lisbjerg, og siden har jagten været sat ind på de to forældre, Loco og Aya.

Far og unger skal nu genforenes, men familiens mor er stadig ikke fundet. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her