Vindmøller løbet tør for statsstøtte: Nu skal de måske pilles ned
Overgaard nord for Randers kan ende med at blive Danmarks største vindmøllepark på land. Nu kritiserer naboer, at vindmølleropstiller spekulerer i tilskudskroner
På en vindstille dag er der normalt meget stille i den yderste del af Randers Kommune ved Sædring og Overgaard.
Og så kommer der alligevel et metallisk hjertebank en gang imellem efterfulgt af en vindmøllevinge, der langsomt begynder at dreje rundt.
- Det er ellers en god dag at være nabo til store vindmøller, konstaterer Allan Andersen.
Det er tilskudsbombning af værste skuffe.
Han har boet her i fem år, så der var allerede 30 vindmøller, da han købte drømmegården. Alligevel er han stærk kritisk, og han beskylder hele projektet med udskiftning af de nuværende møller med 46 nye vindmøller for at være præget af tilskudsfiflerier.
- Det er tilskudsbombning af værste skuffe, siger han.
Udskifter ikke vindmøller endnu
Den kritik er helt skudt ved siden, mener Jens Petri Petersen, der er direktør for Wind Estate. Virksomheden har opstillet de ti nyeste vindmøller ved Overgaard i 2008, og den ejer i dag seks af dem.
- Hvis planen går igennem, så kan vi udskifte vindmøllerne, men der er ingen, som har bestemt, at det bliver fra dag ét, tværtimod regner vi med, at det først vil blive senere i forløbet, siger han.
For Landsforeningen af Naboer til Kæmpevindmøller lyder det svar som noget af en kovending. De henviser til artikel fra Berlingske Business, hvor selvsamme direktør gav udtryk for en anden tilgang.
- Når vi som samfund har betalt støtten, så er det også meningen, at den mølle skal stå i en årrække for at betale tilbage til samfundet, siger Henriette Vendelbo.
Til det svarer Jens Petri Petersen fra Wind Estate.
- Jeg må være fejlciteret, for vores strategi er stadig, at de vindmøller skal blive stående i så lang tid som muligt. De vil først blive udskiftet, når det er økonomisk rentabelt, siger han ( efter TV2 ØSTJYLLANDs interview med Jens Petri Petersen har han rettet henvendelse til Berlingske og fået rettet i artiklen, så der ikke længere står, at møllerne skal rives ned, men at de kan, hvis planen går igennem, red.)
Et præcis årstal kan han ikke sætte på, men hvis de nye vindmøller ikke er opsat senest tre år efter, at Randers Kommune har givet den endelig tilladelse, så bortfalder tilladelsen.
Til gengæld ligger det klart, at de 10 vindmøller samlet har fået op imod 138,5 millioner kroner i støtte. Dels 125 millioner kroner i tilskud til møllernes første 22.000 fuldlasttimer, og derudover 13,5 millioner kroner i balancegodtgørelse, viser en beregning, som Landsforeningen af Naboer til Kæmpevindmøller har lavet.
Støtte til vindmøller
Vindmøller opført i 2008 og fremefter får 25 øre/kWh, indtil de har produceret, hvad der svarer til 22.000 fuldlasttimer. Den støtte udløber cirka efter syv til otte år.
Derudover har de 10 nyere vindmøller ved Overgaard, som blev opsat i 2008, modtaget 13,5 mio. kr. i balancegodtgørelse. Beregninger fra Landsforeningen af Naboer til Kæmpevindmøller viser derfor, at de 10 vindmøller til sammen har modtaget 138,5 mio. kr.
Den nuværende støtteordning udløber 21. februar 2018, så nye vindmøller skal tilsluttes inden denne dato for at få samme type støtte. Lige nu forhandles der i Folketinget til om, hvad der skal ske i forhold til støtte efter den dato.
Kilde: Danmarks Vindmølleforening og Landsforeningen af Naboer til Kæmpevindmøller
Omdiskuteret fra begyndelsen
Udskiftningen af de nuværende 30 vindmøller har fra begyndelsen været stærkt omdiskuteret. 5. oktober 2016 indgiver virksomheden SE Blue Renewables den første plan om at udskifte nogle af de ældre vindmøller.
Godt to måneder senere søger Wind Estate om at lave en helhedsplan for udskiftning af samtlige vindmøller på stedet, så der samlet kan opføres 46 nye vindmøller.
Ansøgningen bliver sendt den 13. december, og allerede den 22. december 2016 stemmer miljø- og teknikudvalget for den tanke.
Det er Jens Peter Hansen (V), der sørger for, at ansøgningen kommer på dagsordenen. Han er kendt som en mangeårig ivrig fortaler for vindmøller og grønenergi generelt.
SE Blue Renewables giver i høringssvar til mødet den 22. december udtryk for, at de stærkt utilfredse med forløbet. De ønsker, at deres ansøgning skal behandles selvstændingt, fordi de er bange for, at den nye drejning forsinker deres planer, som de har arbejdet på i flere år.
Alligevel synes Jens Peter Hansen den i dag, at han var med til at træffe den rigtige beslutning, da Wind Estates ansøgning også kom med i det nye Overgaard-projekt.
- Overgaard er et rigtig godt sted til vindmøller. Det blæser godt, og der er ikke så mange naboer. Hvis udskiftningen blev splittet op i to selvstændige projekter, så var jeg bange for, at det ene projekt måske ville falde, og så ville vi ikke udnytte områdets fulde potentiale for vindkraft, siger Jens Peter Hansen til TV2 ØSTJYLLAND.
Han vil ikke svare på, om det er tåbeligt, at velfungerende vindmøller potentielt kan tages ned, hvis den nye plan vedtages.
- Tildskudssystemet til vindmøller er besluttet i Folketinget og ikke i Randers Byråd. Som kommunalpolitiker skal jeg alene stemme for eller imod plangrundlaget for vindmøllerne, og hvis jeg så stemte imod projektet, fordi jeg var imod ordningen med tilskudskronerne fra staten, så vil det være magtfordrejning, siger Jens Peter Hansen.
Politiker og vindmøllelobbyist
Hos Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller har de fuldt nøje med i forløbet. De undrer sig over, at det er Jens Peter Hansen, der lynhurtigt fik tilføjet Wind Estates ansøgning til vindmølleprojektet ved Overgaard.
To uger efter blev Jens Peter Hansen ansat som konsulent i Danmarks Vindmølleforening, som varertager vindmøllerejernes interesser overfor politikere og myndigheder. I samme forening er Wind Estates direktør bestyrelsesmedlem.
Det personsammenfald har fået alarmklokkerne til at ringe ved Henriette Vendelbo, der er formand i Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller.
- Det får os til at stille det spørgsmål, om Jens Peter Hansen ikke er inhabil i den her sag, siger hun.
Selv mener Jens Peter Hansen, at han på ingen måder er inhabil, selvom han både arbejder med vindmøller som politiker og som ansat i Danmarks Vindemølleforening.
- I bund og grund har jeg kun én kasket på, for jeg arbejder for, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at løse klimaudfordringer. Det har jeg arbejdet meget konkret og synligt med i mange år, siger han og henviser til, at juristerne i Randers Kommune har vurderet, at han ikke er inhabil.
Det notat kender Henriette Vendelbo godt til, men hun hæfter sig ved, at det er en general vurdering af Jens Peter Hansens habilitet, og at der også står i notatet, at der skal være en konkret vurdering i de enkelte sager.
- Og den vurdering er ikke sket lige præcis ved Overgaard-projektet, siger hun.
Derfor vælger hun nu at sende spørgsmålet om Randers Kommunes håndtering af Jens Peter Hansens rolle til Statsforvaltningen, så de kan se på, om han eventuelt er inhabil i sagen.
I videoen øverst i artiklen kan du se mere om vindmøllerne ved Overgaard.
