Wrooom! Randers er klar til det første lovlige streetrace
Pimpede biler slippes løs lørdag aften
Kronjyder med hang til bilræs i afsidesliggende industrikvarterer har gode muligheder for at få en sjov lørdag aften - og så endda med opbakning fra politiet og de lokale politikere.
For første gang nogensinde i Randers afholdes der i aften et lovligt streetrace, hvor pimpede biler i alle afskygninger slippes løs på den lokale asfalt.
Aftenens gaderæs finder sted på Frederikdalsvej ved Vestas i den sydlige del af byen. Der deltager både biler og motorcykler.
Lovlige streetraces i Randers: Nu er der sat datoer på
Løbet er arrangeret af foreningen Striben-Randers har længe kæmpet for, at der skal køres lovlige racerløb i Kronjylland.
Tilbage i september besluttede et flertal af de lokale politikere at støtte løbene økonomisk- og i aften er det første gang, de fartglade unge får lov til at trykke på speederen.
Fem gadeløb i år
I løbet af sommersæsonen afholdes der i alt fem gadeløb i Randers, og aftenens løb på Frederikdalsvej er altså det første.
Politiet jager ulovlige gaderæsere
På Facebook har i alt 407 personer tilkendegivet, at de deltager i arrangementet.
Striben-Randers arrangerer løbet i samarbejde med Racedays.dk. Løbet begynder kl. 19.30.
TV 2 | ØSTJYLLAND er til stede under aftenens streetrace. Hold øje på tv, web og Facebook.
Aftenens gadeløb afvikles på Frederikdalsvej i det sydvestlige Randers: